Page 102 - Sjæklen2008

102
len ligger i, hvordan nytte forstås – altså på hvilken måde
sælen indgår i formlen som nytte. Er det en nytteværdi som
jagtbytte, rekreativ oplevelse eller videnskabeligt objekt?
For fiskerne handlede det om at optimere den nytte, som de
kunne få ud af fiskebestandene, og der var tydeligvis kon-
flikter mellem de forskellige nytteperspektiver. Ses sælerne
og naturen som en rekreativ ressource, vil man opleve sælen
tæt på og i så stort antal som muligt – modsat vil jægeren
skyde sælen, og fiskeren gerne helt udrydde den.
Den manglende forståelse for hinandens synspunkter
udtrykkes måske bedst af en fisker21. Det kan da ikke være
rigtigt, mente fiskeren, at disse skadedyr „skal fredes til de
bliver så talrige, at de kan ødelægge lige så store værdier
som rotter, blot for at tilfredsstille et par videnskabsmænd
og naturvenner?”. De forskellige gruppers varierende opfat-
telse af sælens nytte prægede debatten om sælerne i årene
efter 2. Verdenskrig og op til 1960’erne – men i takt med
udbredelsen af privatbilisme og sommerhuse voksede in-
teressen for at bevare naturen, strandene og sælen som re-
kreativ ressource. Den bedrestillede danske middelklasse,
der beboede de hastigt voksende byer, gjorde med andre ord
krav på naturen22.
Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Naturfredningsforening har – siden den blev
stiftet i 1911 – været den største og i lange perioder også
den eneste naturorganisation, der har arbejdet med natur-
fredningssager i Danmark. I begyndelsen var foreningens
virke motiveret af æstetiske hensyn og sikring af befolknin-
gens adgang til strand og skov. De æstetiske hensyn var for
eksempel bevaring af vejtræer, kampesten og kampen mod
landevejenes reklameskilte, mens foreningen sideløbende
arbejdede for åben adgang til skove og strande. I 1937 fik
foreningen, som noget helt enestående, ret til at rejse fred-
ningssager og har generelt haft afgørende indflydelse på
udformningen af den danske naturbevaringspolitik helt fra
foreningens start til op i 1950’erne23. Naturbevaring blev
set som en rekreativ interesse og naturen som en social og
kulturel ressource. Naturen var „det åbne land” uden for by-
erne, som man nok skulle være forsigtig med, men som på
Spættede sæler hviler på en banke i Vadehavet. Et syn som dette var sjældent i 1970'erne, hvor betanden af sæler i Vadehavet kun var nogle
få hundrede individer.