Page 105 - Sjæklen2008

105
nærheden”. Synspunktet genkendes fra Naturfredningsfor-
eningen. De „vigtigste” lokaliteter skulle sikres mod for-
urening – det var ikke industrien eller samfundet i sig selv,
der var noget galt med, men altså kun kontrollen hermed.
Sælen blev nu opfattet som truet, og da postvæsenet i 1974
ville udsende fire frimærker med motiver af truede dyrear-
ter, blev der oprindelig foreslået grævling, pindsvin, klyde
og urfugl. Naturfredningsrådet hørte om sagen, og efter
drøftelse blandt nogle rådsmedlemmer blev der enighed om,
at spættet sæl var „nok så relevant” 29. Selvom sælen måtte
vente indtil 2005 med at komme på et dansk frimærke, var
sælen officielt blevet et truet dyr med den øgede opmærk-
somhed, det gav30.
Sælen bliver et sjældent dyr
Sælen kom på Panda-nyts forside i 1976, og på det før-
ste opslag mødtes læseren af et par triste sorte øjne fra en
kravlende sælunge. Teksten i artiklen fortæller om de to
principper i den danske dyrefredningspolitik. Det ene er
en høstningsfilosofi, hvor jagt og fiskeri er tilladt i et om-
fang, så „de bestandsstørrelser man finder passende for de
pågældende dyrearter ikke formindskes”. Det andet princip
er gældende for sjældne dyr, og „er at frede dem, også selv
om bestandene kunne tåle en vis beskydning”. Sælen hører,
ifølge Verdensnaturfonden, til gruppen af sjældne dyr:
„for det er ikke nok, at den spættede sæl findes som
art i Danmark. Den bør findes som et karakteristisk
element, som danskerne har en mulighed for at se. Ved
århundredets begyndelse var den danske sælbestand så
stor, at man let kunne observere sæler rundt ved vore
kyster. Nu er synet af en sæl en sjældenhed. Vi bør igen
have sælbestanden så stor, at det er et dyr, vi føler hører
til i Danmark [...].”31
I januarudgaven af Natur og Miljø 1975 optrådte denne tegning
med teksten: „Jeg er en sæl. Østersøen er mit hjem. Forureningen
rammer ikke kun os sæler - miljøgifte er også farlige for menne-
sker. Vi skal kunne være her alle sammen. Lad mig leve!”