Page 114 - Sjæklen2008

114

umiddelbart bag havdigerne (bl.a. de såkaldte klæggrave).

De største koncentrationer af ynglefugle i disse naturtyper

findes på mindre – og ofte ubeboede – øer som f.eks. Langli,

Keldssand, Mandø, og på de små øer i Saltvandssøen bag

Det Fremskudte Dige. Typiske ynglefugle på strandengene

er Strandskade, Klyde, Rødben, Almindelig Ryle, Sølvmåge

og Hættemåge. Arter, der fortrinsvis yngler i sandede kyst-

områder som strande og mindre sandbanker langs kysten,

er bl.a. Stor Præstekrave, Hvidbrystet Præstekrave og

Dværgterne. I søer eller klæggrave, der ligger tæt ved den

marine del af Vadehavsområdet dominerer kolonirugende

ynglefugle som Klyde, Hættemåge og Fjordterne, men også

arter som Grågås, Gravand, Gråand, Skeand, Atlingand og

Strandskade yngler med betydelige bestande flere steder

4

.

De inddigede, ferske marskområder er også en yngle-

fuglehabitat af stor betydning, og en del typiske „engarter”

blandt vandfuglene finder her deres vigtigste levesteder i

Vadehavsområdet. Det gælder bl.a.Vibe, StorKobbersneppe,

Rødben og Brushane. For nogle af disse arter er vadehavs-

bestandene i øvrigt blevet mere og mere betydningsfulde

gennem de seneste årtier på grund af stærke bestands-

reduktioner i de til stadighed mere og mere intensivt dyr-

kede landbrugsområder længere inde i landet (især enge og

andre græsarealer)

5

.

Mange andre ynglefugle

Ud over de nævnte vandfugle yngler også en lang række

andre arter i eller i tilknytning til de marine naturtyper i

vadehavsområdet. Det er ud over de helt almindelige ar-

ter som Sanglærke og Engpiber bl.a. Hvid Stork, Rørhøg,

Blå Kærhøg, Hedehøg, Vandrikse, Plettet Rørvagtel, Eng-

snarre, Dobbeltbekkasin, Stor Regnspove, Sortterne, Mose-

hornugle, Slørugle, Gul Vipstjert, Græshoppesanger, Blå-

hals og Skægmejse. Blandt disse står flere opført på EF-

fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, og flere – som f.eks.

Hvid Stork, Blå kærhøg, Hedehøg, Engsnarre, Sortterne,

Slørugle og Blåhals hører til blandt de aller sjældneste dan-

ske ynglefugle. Især for Hvid Stork, Hedehøg, Sortterne og

Sydlig Blåhals spiller marskområderne ved Vadehavet en

meget stor rolle som levested, om end Hvid Stork i skri-

vende stund ikke har ynglet i området i de senere år

6

.

Klithede er vidt udbredt på øerne Fanø og Rømø og har

funktion som levested og fødesøgningsområde for arter som

Hedehøg, Stor Regnspove, Sandterne, Rødrygget Tornskade

og Bynkefugl. Ferske mose- og søområder i vadehavsom-

rådet spiller også en stor rolle for et betydeligt antal yng-

lende fuglearter, og de vigtigste lokaliteter er Lakolk Sø på

Rømø, Skifterne på Fanø, Varde Kær, Marbæksøerne og

Magisterkogen i Tøndermarsken. Her findes bl.a. bestande af

ynglende Rørdrum, Knopsvane, Grågås, Gråand, Knarand,

Krikand, Troldand, Taffeland, Rørhøg, Vandrikse, Plettet

Rørvagtel, Dobbeltbekkasin, Hættemåge, Mosehornugle,

Græshoppesanger, Fyrremejse og Skægmejse.

Til de mere bevoksede naturtyper hører klitplantagerne

på Rømø og Fanø, og ud over de almindelige skovfugle,

yngler her også mere fåtallige arter som Duehøg, Natravn

og Rødrygget Tornskade. Hertil kommer, at den for nylig

genindvandrede, danske ynglefugl, Havørnen, en enkelt

gang har gjort yngleforsøg i en mindre skov på Hjerpsted

Bakkeø

7

.

Blandt de mere almindelige ynglefugle findes Strandskaden vidt

udbredt i området. Den yngler især i tilknytning til de marine

naturtyper og bestanden har her vist en nedadgående tendens de

sidste 10 år. Foto: Carsten Gadgaard.