Page 106 - Sjæklen2008

106
Der er altså to forskellige klasser af dyr – dem hvor vi fast-
sætter en passende størrelse på bestanden, og så er der de
dyr, der skal fredes, nemlig de sjældne dyr, dem vi „føler
hører til i Danmark”. Sælen var altså ikke blot kvantitativt
blevet et truet dyr, som der burde være flere af, men antallet
skulle kvalitativt tilfredsstille vores følelser og opfattelse af
den rette sammensætning af den danske natur. Derfor be-
sluttede Verdensnaturfondens videnskabelige udvalg at gå
ind for en totalfredning af sæler i Danmark32. Baggrunden
var en undersøgelse om sælernes forekomst i Danmark, som
Verdensnaturfonden fik finansieret sammen med jagtfonden.
Resultatet blev udgivet i „Sælernes forekomst og sæljagten i
Danmark” (1976).
Sælernes forekomst og sæljagten i Danmark
En grundig videnskabelig dokumentation af sælbestanden
var vigtig for at kunne argumentere for, at sælerne skal fre-
des, men forklaringen på hvorfor Verdensnaturfonden og
Jagtfonden gik sammen om at finansiere undersøgelsen skal
nok findes i deres fælles interesse i at opklare, hvilke årsager
der var skyld i sælernes forsvinden fra Danmark. Rapporten
dokumenterede nemlig grundigt, hvordan der har foregået
sæljagt i Danmark siden stenalderen, og hvordan denne i
lang tid foregik under hensyn til bestanden. Det var vigtigt
for jægerne, at de ikke blev udpeget som de hovedskyldi-
ge, så de kunne bevare muligheden for, at sæljagten senere
kunne tillades igen, når bestanden igen nåede en bæredygtig
størrelse. Undersøgelsen konkluderede, at det generelle bil-
lede i Danmark var, at sælbestanden de sidste mange årtier
havde været for nedadgående:
„Her skal ikke nævnes alle de mulige faktorer, som
kan have været medvirkende til sælernes tilbagegang
i nyere tid, men der er grund til en kort omtale af tre
iøjnefaldende menneskeskabte faktorer, nemlig jagten,
forstyrrelsen på sælernes yngle- og hvilepladser, samt
problematikken omkring miljøgifte, sygdomme og
parasitter”.33
Jagten var historisk set skyld i decimeringen af bestanden,
men det var nu i midten af 1970’erne i højere grad den al-
mindelige forstyrrelse samt miljøgifte, der udgjorde trus-
len overfor sælerne. Rapporten anbefalede derfor en delvis
fredning af sæler og yderligere indskrænkning af jagttiden.
Sælen fredes
Flere af de fremtrædende medlemmer af Verdensnaturfon-
den var også med i Naturfredningsrådet34, der var statens
rådgivende ekspertorgan i spørgsmål om naturfredning
fra 1917 til 1992. Og i 1976 kunne Verdensnaturfondens
formand Arne Schiøtz under behandlingen af sag nr. 493
„Fredning af sæler” foreslå, at „sælerne af principielle og
etiske grunde burde fredes”, og at enhver høstningsfilosofi i
en længere årrække ville være forkert:
I 1970'erne voksede interessen for sæler og for den nære oplevelse
af sæler, og det blev almindeligt at betragte sælen som et særligt
vigtigt dyr i den danske natur, der skulle værnes om.