Page 103 - Sjæklen2008

103
den anden side heller ikke skulle bevares uberørt eller helt
skånes for menneskets kulturpåvirkning24. For Danmarks
Naturfredningsforening var statens rolle i naturbevaringen
således gennem planlove at forsvare offentlighedens inte-
resser i forhold til de private jordejere og brugere af natur-
områderne. Den frie adgang til naturen betød sammen med
sammenfaldet af danskernes sommerferie og den spættede
sæls yngletid, at mens de danske strande fyldtes med bade-
gæster, måtte sælerne finde mere øde ynglepladser, hvor den
tiltagende mængde af lystbåde til gengæld blev et forstyr-
rende element. Denne problemstilling afspejlede en ubalan-
ce mellem et samfund i rivende økonomisk vækst, der med
den medfølgende privatbilisme og en ekspansion i vejnettet
gav flere og flere adgang til naturområderne – på naturens
bekostning.
En ny miljøbevidsthed?
Naturfredningsforeningens blik på naturbevaring som en
slags kompensation for industribyernes negative sider blev
med tiden mere og mere problematisk. Forureningsproble-
met voksede til en grad, hvor det var muligt for alle at finde
konkrete eksempler i deres nærområde. Forureningsproble-
merne ramte overalt i byer såvel som i de afsidesliggende
naturområder og gennemtrængte dermed opdelingen mel-
lem samfund og natur. Giftudslip i åer og billeder af strande
fyldt med døde fugle og fisk blev efterhånden til almindeligt
nyhedsstof i medierne.
Dette gav grobund for en ny miljøbevægelse, der ikke
bare satsede på enkelte miljøsager og oprettelsen af reser-
vater, men baserede sig på en bredere kritik af hele samfun-
dets økonomiske basis. Det var en kritik af den materielle
velfærd, der blev skabt på bekostning af naturen, og dermed
en kritik af både nyttefilosofien og den hidtidige opfattelse
af forholdet mellem menneske og natur, hvor mennesket frit
kunne udnytte naturen. Kritikken lød på, at ødelæggelsen af
naturen var noget iboende i selve det kapitalistiske produk-
tionssystem, og at de menneskelige samfund i årtier havde
ødelagt naturen for at skabe materiel velfærd. At løse denne
problemstilling krævede et helt nyt blik på forholdet mellem
menneske og natur.
Økologi
Med begrebet økologi ønskede den nye miljøbevægelse at
se sammenhængende på naturen, og placerede dermed men-
nesket i en gensidig interaktion med naturen. Mennesket og
naturen, og dermed alle levende væsener, blev opfattet som
afhængige af hinanden, og derfor kunne mennesket ikke
bare drage nytte af naturen, men måtte arbejde aktivt på at
opretholde den økologiske balance. Den nye bevidsthed og
de bevægelser, der baserede sig på den, var ikke noget dansk
fænomen alene, men tog ligeledes form i mange andre lan-
de, ligesom slægtskaberne til den internationale venstrefløj
var mange25.
På tværs af lande fik miljøkatastrofer stor opmærksom-
hed, og de negative konsekvenser fra blandt andet olieudslip
og ulykker på atomkraftværker gav sammen med en vok-
sende international miljølitteratur en fælles bevidsthed på
tværs af landegrænser. Flere af de største miljøorganisatio-
ner i Danmark er da også underafdelinger af internationale
organisationer, som for eksempel Verdensnaturfonden (i
Danmark fra 1972) og Greenpeace (i Danmark fra 1980). I
begyndelsen var det forureningen og den udbredte brug af
giftstoffer, der var den nye miljøbevægelses mest centrale
tema, men op mod 1980’erne tog kampen mod atomkraft
over som det bærende element. Den nye miljøbevægelse var
kendetegnet af en bred folkelig opbakning og et ideal om at
dele information og viden.
Havet som skraldespand
I løbet af 1970’erne voksede den danske miljøbevægelse
både talmæssigt og indholdsmæssigt. Uden for landets
grænser prægedes den internationale „sældebat” i 1970’erne
af sælfangsten i ishavet og ved Newfoundland, som blev
genstand for stor opstandelse og international modstand.
De opsigtsvækkende protester havde også været synlige i de
danske medier, men havde tilsyneladende ikke forgrenet sig
væsentligt til den danske kontekst. Mens sælerne altså ikke
blev hovedgenstand for den nye danske miljøbevægelse, var
denne nu alligevel blevet påvirket af de nye strømninger, der
blandt andet satte fokus på forurening af havet. I den meget
populære „Nogle oplysninger om den jord, vi sammen lever