Page 94 - Sjæklen2008

94
siv stigning i fartøjshandler, hvilket også har resulteret i kon-
traheringen af mange nye konsumfartøjer til dansk fiskeri.
Afslutning – „Det er vores vand”
Alt imens vi i Danmark har brugt mange (måske de fleste?)
kræfter på at fordele fisken mellem os, har andre bevæget
sig ind på det, som vi troede var vore enemærker. Der skal
ikke gås for langt ind på dette emne, men det er tankevæk-
kende, når man remser op: havvindmølleparker, olie- og
gasinstallationer, pipelines og kabler med sikkerhedszoner,
sand- og grusudvinding, klapning af overskudsmaterialer,
broer, tunneller, naturbeskyttelsesområder.
Hertil kommer den uundgåelige forurening fra landba-
serede aktiviteter og den føde, som fiskebestandene skal
være over for sæler og skarver, for blot at nævne et par af de
såkaldte prædatorer.
Hvis ikke vi er opmærksomme og får en fornuftig tilret-
telæggelse, mister vi vores vand, og så kan vi nok så mange
gange lave fine fiskerireguleringer.
De hollandske fiskere udsendte for et par år siden en
publikation „Fishing on a square inch”, hvor de gjorde op-
mærksom på, at hvis alle gode ideer til farvandenes benyt-
telse blev gennemført, så havde de kun et „frimærke tilbage
at fiske på”.
„If you can’t beat them – join them”. Det var jo den ud-
talelse, som Uffe Ellemann Jensen med omvendt ordstilling
gjorde populær i 1992, da vi havde sagt nej i EU og banket
Tyskland i fodbold.
For dansk fiskeri skal den ikke vendes om. Vi skal vænne
os til, at en række andre interessenter, som det hedder, har
interesser i fiskeriet og interesser i de produkter, der kom-
mer fra fiskeriet.
De behøver ikke at skulle leve af at fiske for at have en
legitim interesse i at være med, det kan skyldes en omsorg
for miljøet og/eller for fiskebestandene. Det kan også skyl-
des en (påstået) interesse for at vide, hvor fisken er fanget,
af hvem, og hvornår. Er den bæredygtig?
Vi kan ikke ryste dem af. Derfor er det nødvendigt at
samarbejde og herigennem afluse de værste forestillinger
og opfattelser.
Nu, hvor vi i Danmark nærmer os afslutningen af man-
ge, mange års debat om fiskerireguleringen, er det vigtigt
i samarbejde med omgivelserne at fokusere på at få mest
muligt ud af de fiskeressourcer, vi råder over.
Summary
Fisheries management in Denmark did not cause any pro-
blems during the first years after Denmark joined the then
Common Market, now the European Union. In 1983 a basic
regulation was introduced in the Common Fisheries Policy
which launched „Relative Stability” in quotas, i.e. a country
is awarded a given percentage of a given quota. With reduc-
tions in all quotas – so-called TACs – this system started to
bite towards the end of the 1980s, and the internal (in the
fisheries sector) and external discussions commenced on
how to manage these quotas – and gradually also the other
fishing rights (licences, fishing procedures).
This article describes developments since the late 1980s,
where the fishermen, their organisation, politicians and the
Ministry for Fisheries (now: Ministry for Food, Agriculture
and Fisheries) were heavily involved in the developments
leading to a new management of Danish Fisheries.
The new Danish management system may not solve all
problems for everybody, and it has certainly abandoned the
idea of equal access and equal rights, but it has tried not to
make the mistakes made in other countries.
The article concludes by noting that the fishermen and
their fisheries are not alone. Others are laying claim to both
the sea areas (be it for conservation or extraction) and to
helping the fishermen in their (own) management. The out-
siders are here to stay.