Page 115 - Sjæklen2008

115
Trusler mod ynglefuglebestandene
De faktorer, der har indflydelse på især de ynglende kyst-
fugles trivsel i Vadehavsområdet er mange, og er en blan-
ding af naturlige og menneskeskabte forhold, som spil-
ler en rolle for bestandsstørrelse og ynglesucces hos de
forskellige arter. Truslerne kan være meget direkte (f.eks.
ødelæggelse af yngleområder), men de kan også være mere
indirekte i deres virkning (som f.eks. effekterne af forure-
ning og fiskeri). Med et intensiveret fokus på ynglefuglene
i Vadehavsområdet inden for de seneste 15 år, er det lyk-
kedes at samle en del viden om de betydeligste former for
påvirkninger af bestandene. Blandt de mest akutte problem-
stillinger for ynglefuglene er ødelæggelser af levestederne
for sårbare engfugle, sammenfald mellem rekreative aktivi-
teter og yngletid for fåtallige kystfugle på strande samt øget
efterstræbelse af ynglefugle i kraft af voksende bestande af
prædatorer som Krage, Ræv og Mink.
Den landbrugsmæssige udnyttelse af Vadehavsområdets
salte og ferske enge har igennem århundreder sat sit præg
på ynglefuglenes antal og fordeling i landskabet, og spil-
ler derfor en ganske betydelig rolle for naturtilstanden i og
forvaltningen af disse levesteder. I de inddigede marskom-
råder har landbrugsdriften således også en betydelig effekt
på ynglefuglenes antal og fordeling, og det er velkendt, at
den intensivering, der især siden begyndelsen af 1970’erne
har præget marskengene har medført store bestandsned-
gange for både vidt udbredte og talrige og for mere få-
tallige og specialiserede engfuglearter. Disse ændringer
skyldes først og fremmest, at den traditionelle driftsform
med vidstrakte, vedvarende, fugtige og afgræssede enge er
blevet afløst af opdyrkede arealer og intensivt udnyttede,
tørre græsarealer. Store dele af engene bag digerne – især
på fastlandet – er således blevet afvandet, omlagt og påført
en drift med hyppige bearbejdninger og øgede tilførsler
af hjælpestoffer som kunstgødning og sprøjtemidler. Her
er intensiveringen bl.a. gået hårdt ud over meget fåtallige
EF-fuglebeskyttelsesdirektivarter som Almindelig Ryle,
Brushane og Mosehornugle, der i dag trives meget dårligt i
Vadehavsområdet8.
Konflikten mellem forskellige rekreative aktiviteter og
ynglefugle spiller især en rolle for de arter, som yngler på
strande, sandbanker og i klitområder samt på lokaliteter,
der grænser op til områder med stor menneskelig aktivi-
tet. Det er arter som Stor Præstekrave og Havterne, men
også de sjældne og truede arter Hvidbrystet Præstekrave og
Dværgterne, der er pressede af de menneskelige aktiviteter i
forårs- og sommermånederne. Forstyrrelserne reducerer og
forringer kvaliteten af de områder, hvor fuglene foretrækker
at yngle, ligesom de især afstedkommer nedsat ynglesucces
hos de ynglefugle, der når at etablere sig inden forstyrrel-
sestrykket øges i området9.
Naturlig prædation – d.v.s. rovdyrs efterstræbelse af yng-
lefuglene og deres afkom – har altid været en begrænsende
faktor for udviklingen af bestandene i Vadehavsområdet.
Ræv, Brun Rotte, forskellige mårdyr, rovfugle som Tårnfalk
og Rørhøg samt Krage er at finde blandt de naturlige fjender
for områdets ynglefugle, men i tidens løb har menneskelige
tiltag på forskellig vis ændret på livsbetingelserne for nogle
af disse prædatorer, ligesom de også gennem tilvænning er
blevet mindre sky overfor mennesker.
Brushane er en af de typiske engfugle, som trives dårligt med intensi-
veringen af landbrugsdriften i marskområderne. Foto: John Frikke.