Page 122 - Sjæklen2008

122

(bl.a. Knortegås, Gravand, Krikand, Spidsand, Pibeand,

de fleste arter af vadefugle, samt mange af mågearterne),

strandengene (bl.a. Knortegås, Bramgås, Krikand, Pibeand

og Spidsand) og de inddigede marskenge (bl.a. Grågås,

Kortnæbbet Gås, Bramgås, Gråand, Krikand, Pibeand, samt

vadefugle som Vibe, Hjejle og Stor Regnspove).

Således udgør de havskabte landskaber en helhed som

levested, hvilket i øvrigt understreges af, at en del af træk-

fuglearterne i Vadehavsområdet benytter flere forskel-

lige naturtyper afhængig af tidevand, årstid og vejrforhold.

Eksempler herpå er talrige og typiske arter som Knortegås

og Pibeand, der begge er planteædere. Straks efter ankom-

sten om efteråret fouragerer de på de få ålegræsbevoksnin-

ger i Vadehavet, mens de senere på efteråret, når ålegræsset

svinder ind som føderessource, bliver mere afhængige af

strandengenes og forlandenes vækster. Pibeanden skifter

endnu senere på efteråret atter fødesøgningsområde, idet

de ferske enge og afhøstede landbrugsarealer bag digerne

da får stor betydning, mens Knortegåsen om foråret også

søger føde på de vedvarende græsarealer bag digerne på

bl.a. Mandø. Og for de mange vadefuglearter, der primært

lever af bunddyr på tidevandsflader, er uforstyrrede føde-

søgningsområder særligt vigtige, idet deres fødesøgning er

begrænset til nogle få timer omkring lavvande to gange i

døgnet. Det er således en noget kompleks og omfattende

opgave at sikre trækfuglene optimale forhold i fødesøg-

ningssituationen

26

.

Ligesom behovet for egnede og uforstyrrede fødesøg-

ningsområder, har trækfuglene også behov for let tilgænge-

lige og uforstyrrede rastepladser, hvor de kan hvile og/eller

overnatte. De arter af trækfugle, der søger føde og raster i

de terrestriske naturtyper, som på strandenge og i inddigede

marskområder, er ikke nær så begrænsede i tidsmæssig og

i levestedsmæssig forstand som de arter, der er helt afhæn-

gige af marine naturtyper. Og især for de arter, som ude-

lukkende lever af føderessourcerne på tidevandsfladerne, er

der i Vadehavet som nævnt store naturlige begrænsninger i

form af tidevandsbevægelserne og vejrets påvirkninger af

disse. Derfor er en lang række vade- og andefugle særligt

sårbare overfor forstyrrelser eller ødelæggelser af de høj-

vandsrastepladser (uforstyrrede strandområder, højsande og

mindre øer), der er beliggende tæt på de produktive tide-

vandsflader. Under ekstreme vejr- og vandstandsmæssige

forhold i Vadehavet, er denne gruppe af trækfugle særligt

sårbare, idet de i længere perioder ofte skal søge alternative

rastepladser på de større øer eller i baglandsområderne

27

.

Adskillige fuglearter (f.eks. blandt gæs og ænder) skif-

ter deres store vingefjer (svingfjer) på én gang over en peri-

ode på adskillige uger om sommeren og i det tidlige efterår,

hvor de således for en tid er ude af stand til at flyve. Enkelte

arter gennemfører denne store fældning under deres ophold

i Vadehavet, og er i forbindelse hermed særligt afhængige af

uforstyrrede områder, hvor de kan gennemleve denne sår-

bare og kritiske fase i deres årscyklus. Der er bl.a. tale om

talrige arter som Gravand (juli – september), Ederfugl (juli

– august) og Sortand (juni – oktober), der i store flokke gen-

nemfører deres udskiftning af svingfjer i området

28

.

Trækfuglenes problemer

Samtlige landskaber og naturtyper i Vadehavsområdet er af

stor betydning, men det er helt klart de havskabte landska-

ber (øerne, sandene, tidevandsområdet, strandengene og de

inddigede marskområder), der skiller sig ud som de mest

betydningsfulde levesteder for de store forekomster af træk-

kende vandfugle, som kendetegner dette unikke naturområ-

de. Sættes der fokus på de påvirkninger af trækfuglene, der

kan virke begrænsende eller truende på de mange bestande,

opstår de fleste problemstillinger således også i tilknytning

til forskellige menneskelige aktiviteter i selve Vadehavet og

de nært tilknyttede hav- og landområder.

Blandt de menneskelige aktiviteter, der er eller kan være

problematiske i forhold til trækfuglenes trivsel og status i

Vadehavet, er ødelæggelse af levesteder (levestedernes ud-

bredelse og kvalitet), kystbeskyttelsesarbejder, forureninger,

landbrugsdrift, fiskeri, vindmølleparker, erhvervsmæssig

flyvning, militære øvelsesaktiviteter, jagt og andre rekrea-

tive aktiviteter. Til de mest aktuelle og mest betydelige af

disse påvirkninger hører den akutte trussel om en omfat-

tende forurening af miljøet i Vadehavet, et voksende omfang

og antal af rekreative aktiviteter samt de former for fiskeri,