Page 129 - Sjæklen2008

129

årrække (1987-2004) for Vadehavet som helhed konstateres,

at blandt 34 vandfuglearter har 8 været stigende i antal, 14

har været svingende eller nogenlunde konstante i antal, og

12 har været faldende eller stærkt faldende i antal

41

.

Blandt de arter, der har udvist klart positive tendenser i

bestandsudviklingen er arter som Skarv, Bramgås og Stor

Præstekrave, hvis totale vesteuropæiske „flyway-bestande”

også har været i fremgang. Arter, hvis bestandsstørrelser

udviser svingninger, men som regnes for nogenlunde sta-

bile er f.eks. Ederfugl, Krikand, Skeand, Lille Regnspove,

Hvidbrystet Præstekrave, Brushane, Stormmåge og Hætte-

måge. De arter, der har udvist negative tendenser i bestands-

udviklingen er Gravand, Spidsand, Vibe, Hjejle, Lille Kob-

bersneppe, Stor Regnspove, Sortklire, Hvidklire, Sandløber,

Svartbag og Sølvmåge, og arter som Mørkbuget Knortegås,

Gråand, Pibeand, Strandskade, Strandhjejle, Rødben, Sten-

vender, Islandsk Ryle, Almindelig Ryle og Klyde er gået

særligt meget tilbage i antal de seneste 8-10 år

42

.

I forhold til disse generelle tendenser i Vadehavet som

helhed, forekommer der imidlertid forskelle mellem de en-

kelte regioner inden for Vadehavsområdet, og udviklingen

lokalt stemmer ikke nødvendigvis overens med udviklingen

i de andre dele af området. Et eksempel herpå er en under-

søgelse af Stor Regnspoves reaktioner på forvaltningen af

jagten i den danske del af Vadehavet, som klart viser, at luk-

ningen af store områder for jagt i 1992, fredningen af arten

i 1994 og yderligere store indskrænkninger af jagten (og

dermed forstyrrelsespresset på Stor Regnspove) i 1998 på-

virkede artens antal og geografiske fordeling. Herved blev

f.eks. antallet i det danske Vadehav om efteråret forøget med

en faktor 3-4 i de følgende år uden, at man registrerede næv-

neværdige ændringer i de andre dele af Vadehavet, og den

årlige stigning var af en størrelsesorden, som ligger langt

over artens naturlige reproduktion, hvorfor den må tilskri-

ves lokale forskydninger i forekomsten

43

. Stort set samtidig

viste en analyse for 17 vandfuglearter optalt i den danske

del af Vadehavet under 194 flytællinger i perioden 1980-

2000, at udviklingstendensen for en del af arterne var mere

positiv end for Vadehavet som helhed, og at adskillige af

de arter, hvis antal var stabile eller faldende var påvirket af

andre faktorer end menneskelige aktiviteter i området

.

Ud

af analysens 17 arter var 8 i fremgang, 6 var stabile, 1 var i

tilbagegang og 2 arters tendens var usikker, og da de stag-

nerende eller vigende bestande tilsyneladende som nævnt

er styret af faktorer, som ikke reguleres af reservatlovgiv-

ningen, konkluderes det i undersøgelsen, at forvaltningen af

Vadehavet frem til 2000 må betragtes som bæredygtig for

de talrige trækfugles vedkommende

44

.

Men selvom der er flere positive tendenser at spore, er

der dog ingen tvivl om, at der på trods de seneste 25 års

omfattende bestræbelser på at øge beskyttelsen af fuglene,

fortsat er en række problemstillinger, der påvirker trækfug-

lenes trivsel i Vadehavet, og som det bør overvejes at tage

hensyn til, når der fremover udarbejdes forvaltningsstrate-

gier for Vadehavsområdets fugleliv.

Nogle fremtidige udfordringer

Erfaringerne fra den hidtidige, relativt intensive indsats for

Vadehavet og dets natur viser også, at der hele tiden dukker

nye, forvaltningsmæssige udfordringer op, og at der derfor

løbende skal ske tilpasninger af beskyttelsen af dette unikke

naturområde.

Et af de områder, hvor der med sikkerhed løbende sker

ændringer, og hvor det især i nyere tid er gået stærkt med

udviklingen, er den rekreative udnyttelse af Vadehavet og

den tilknyttede kystzone. Der opstår hele tiden nye interes-

ser og nye former for rekreative aktiviteter, ligesom naturen

og benyttelsen af naturen især inden for turisterhvervet er

blevet sat voldsomt meget i fokus. Også i takt med udvidel-

sen af de fleste menneskers fritid og vadehavsnaturens fort-

sat voksende betydning som mål for det brede publikum,

og i særdeleshed som objekt for planlagte friluftsaktiviteter

for større eller mindre grupper, er det forstyrrelsesmæssige

tryk vokset – både i omfang og tid. Da det samtidig kan

konstateres, at mange af fuglenes yngle-, fødesøgnings- og

rasteområder, på trods af årtiers nationale og internationale

indsats for at regulere udnyttelsen og øge beskyttelsen af

Vadehavet, fortsat ligger ubeskyttede hen, bør dette pro-

blemfelt overvåges nøje i tiden fremover.

Ikke hjemmehørende eller ikke naturligt forekommende