Page 138 - Sjæklen2008

138

der allerede er synlige i dag, og tage et kig i krystalkuglen

efter nogle bud på fremtiden i havet. Først skal vi dog lige

omkring årsagerne til den globale opvarmning, og hvordan

fremtidens klima i Danmark vil komme til at se ud.

Drivhuseffekt og global opvarmning

Jordens atmosfære og dens indhold af gasser er en forudsæt-

ning for liv på jorden. Uden atmosfæren ville Jorden være

ubeboelig på grund af kulde, skadelig stråling og mangel

på ilt. De såkaldte drivhusgasser, som primært tæller vand-

damp, kuldioxid (CO

2

), metan (CH

4

) og lattergas (N

2

O), er

ansvarlige for, at jorden ikke befinder sig i en permanent

istid. Uden drivhusgasserne ville den gennemsnitlige tem-

peratur på Jordkloden være omtrent 34 °C lavere end i dag.

Det ville svare til en gennemsnitlig temperatur på ca. -18

°C. Den opvarmende effekt fra gasserne i atmosfæren kal-

des

drivhuseffekten

og er altså et helt naturligt fænomen, der

er essentiel for liv på Jorden.

Drivhuseffekten opstår ved, at en del af solens kortbøl-

gede stråler passerer ned igennem jordens atmosfære og

omdannes til varmeenergi. Jorden udsender denne langbøl-

gede varmestråling tilbage til verdensrummet, men en del

af strålingen opfanges af drivhusgasserne i atmosfæren og

sendes tilbage, hvorved Jorden opvarmes. Systemet befin-

der sig i en ligevægt sådan, at den mængde energi Jorden

modtager, svarer til den mængde energi Jorden udskiller.

Ved at studere iskerner fra indlandsisen og Antarktis

er det muligt at få indblik i klimaet på det tidspunkt, hvor

de enkelte lag i iskernen blev dannet. På den måde har kli-

maforskerne kunne rekonstruere temperaturudviklingen på

Jorden over flere hundrede tusinder år. I den periode har

klimaforholdene vekslet mellem istider og mellemistider.

Temperatursvingninger forekommer altså naturligt, og selv

under den mellemistid, vi befinder os i nu, har temperaturen

faktisk været højere, end den er i dag. Mængden af CO

2

har

dog aldrig tidligere været så høj som nu, og det giver anled-

ning til bekymring.

Når mængden af drivhusgasser stiger i atmosfæren til-

bageholdes mere varmeenergi, og ligevægten forskubbes, så

temperaturen på Jordkloden stiger. Afbrændingen af fossile

brændsler er dermed med til at øge drivhuseffekten og deraf

følgende opvarmning. Klimaforandringerne går stærkt. Den

opvarmning af Jordkloden, vi for tiden er vidne til, foregår

med en hastighed, der ikke er set tilsvarende de sidste 1.000

år

2

. Netop hastigheden af klimaændringerne kan vise sig at

være afgørende for, hvilke konsekvenser det vil få for dyre-

og plantelivet, om eksisterende arter kan tilpasse sig og hvor

mange arter, der på den bekostning går tabt.

Fremtidens klima

Den øgede drivhuseffekt forventes at få en lang række kon-

sekvenser, men hvordan fremtidens klima vil se ud er svært

at forudsige. Det afhænger bl.a. i høj grad af hvilke beslut-

ninger verdens politiske ledere træffer. Selvom al menne-

skeligt udslip af CO

2

øjeblikkeligt ophørte ville tempera-

turen på Jorden alligevel forventes at stige med knapt 1 °C

over de næste 100 år. Det skyldes, at ligevægten mellem

atmosfærens drivhusgasser og solens stråler skal nå at ind-

stille sig.

Det er imidlertid ikke realistisk at forestille sig, at al ud-

ledning af drivhusgasser uden videre kan ophøre, og derfor

har FN´s klimapanel

3

opstillet en række scenarier baseret

på forskellige forventninger om verdensudviklingen og om-

fanget samt hastigheden af CO

2

reduktionen. Med baggrund

i hvert af disse scenarier har klimapanelet computermodel-

leret fremtidens klima. Forudsigelserne for hvert scenarie

afviger, ikke uventet, meget fra hinanden. Mens det mest

optimistiske scenarie (det såkaldte B1 scenarie) forudsiger

temperaturstigninger på 1,1-2,9 °C ved slutningen af det

21. århundrede i forhold til temperaturen i perioden 1961-

1990, så forventes med baggrund i det mest pessimistiske

scenarie (A1F1 scenariet) en stigning på 2,4-6,4 °C. Ifølge

de scenarier, der ligger imellem disse to ekstremer, kan vi

forvente temperaturstigninger på omkring 2-4 °C over de

næste 100 år. Det er dog ikke ligegyldigt, hvor på Kloden

man befinder sig. De største temperaturstigninger, på op

mod 7,5 °C, forventes at komme i de arktiske egne, mens

den gennemsnitlige temperatur stigning i Danmark formo-

des at ligge tæt ved det globale gennemsnit, dvs. ca. 1-5 °C.

Temperaturstigningen forventes at blive jævnt fordelt over