139
        
        
          året, således at vi i Danmark vil opleve mildere vintre og
        
        
          varmere somre.
        
        
          Man forventer også forandringer i andre klimaforhold
        
        
          som f.eks. nedbørsmønstret. De områder på Kloden, der i
        
        
          forvejen modtager meget nedbør, vil i fremtiden opleve en
        
        
          stigning i nedbørsmængden, mens risikoen for tørke forven-
        
        
          tes at stige i områder, der allerede oplever et tørt klima.
        
        
          I Danmark forventes den årlige nedbørsmængde kun
        
        
          at stige en anelse. Til gengæld peger prognoserne på, at vi
        
        
          kommer til at se en markant ændring i fordelingen af nedbø-
        
        
          ren hen over året. Vinternedbøren forventes at stige markant
        
        
          med omkring 20-40 %, og nedbør i form af sne bliver et
        
        
          sjældent fænomen fremover. Til gengæld bliver somrene i
        
        
          Danmark mere tørre, med et fald i nedbøren på 10 - 25 %.
        
        
          Nedbøren vil blive koncentreret og opleves som væsentligt
        
        
          kraftigere regnskyl eller decideret skybrud, der øger risikoen
        
        
          for oversvømmelser. Også stormene vil blive voldsommere,
        
        
          og der forventes samtidigt en moderat stigning i hyppighe-
        
        
          den af storm.
        
        
          Med det ændrede klima, vi allerede er vidne til, og med
        
        
          endnu mere markante forandringer i vente forventes både
        
        
          plante- og dyrelivet at blive påvirket. Flere forandringer er
        
        
          allerede synlige i dag. Bøgen springer f.eks. tidligere ud, og
        
        
          i år 2005 sprang den sågar ud igen om efteråret i en skov på
        
        
          Fyn. Pollensæsonen er rykket frem og varer længere til stor
        
        
          fortrydelse for allergikere. Trækfuglene ankommer tidligere
        
        
          til landet, og nogle fugle har fremrykket tidspunktet for æg-
        
        
          lægningen. Og nye arter, der normalt ellers kun kendes fra
        
        
          sydligere egne er begyndt at dukke op, f.eks. hvepseedder-
        
        
          koppen og sommerfuglen Sydeuropæisk svalehale. Også
        
        
          under havets overflade er der begyndt at ske forandringer.
        
        
          Bl.a. er udbredelsen for en række arter ændret de sidste år.
        
        
          
            Oversvømmelse på Esbjerg Havn. Med udsigten til markante vandstandsstigninger i Vadehavet vil lignende episoder forekomme oftere.