Page 145 - Sjæklen2008

145

Fortiden sladrer om fremtiden

I det foregående har vi set på, hvordan klimaforandringerne

allerede nu har påvirket livet i havene. Men hvor ender det?

Hvordan vil f.eks. sammensætningen af fisk i Nordsøen se

ud om 100 år? Det er naturligvis meget vanskeligt at forud-

sige, men at se på hvordan sammensætningen tidligere har

set ud under perioder med høje temperaturer kunne måske

give en idé.

Der var en periode med varmt klima i Danmark 7000-

3900 år før vor tidsregning, hvor temperaturen var omkring

2 grader højere end i dag. I den periode (jægerstenalderen)

levede mennesket som samlere og jægere, og noget tyder

på, at fisk udgjorde en væsentlig næringskilde. Affald fra

den daglige husholdning blev smidt i store affaldsdynger

nær bopladsen – de såkaldte køkkenmøddinger. Forholdene

i køkkenmøddingerne har vist sig at være gunstige for be-

varelsen af knoglemateriale, men også fiskeben er bevaret i

dyngerne. Ved at undersøge fiskeben fra en række køkken-

møddinger er det lykkedes at genskabe et billede af hvilke

fisk, der levede i Danmark på det tidspunkt

27

.

Det viser sig, at der bl.a. levede en art af glathaj (

Mustelus

sp.

) og pilrokke (

Dasyatis pastinaca

) i Danmark på den tid.

Disse fisk er i dag yderst sjældne herhjemme og forekom-

mer primært syd for Danmark. Derudover fandtes ansjos,

havbars, havrude, multe og sværdfisk. Alle disse arter har i

dag deres hovedudbredelse på lavere breddegrader, men er

som tidligere omtalt blevet mere talrige i danske farvande.

Ved en tilsvarende undersøgelse i Sverige har man fundet

indikationer på, at okseøjefisk faktisk under en varm perio-

de har ynglet i Nordsøen. Den art er i dag primært at finde

langt sydligere

28

.

Billedet af tidligere tiders faunasammensætning stem-

mer altså meget godt overens med nogle af de ændringer, vi

allerede så småt er begyndt at se. Men om vi skal forvente

en sammensætning helt magen til den, der eksisterede un-

der tidligere varmeperioder, er tvivlsomt. F.eks. fandt man i

køkkenmøddingerne ben fra tyndlæbet multe, men sjovt nok

ingen ben fra tyklæbet multe

29

. Den tyndlæbede multe er i

dag sjælden i danske farvande, mens den tyklæbede multe

som tidligere nævnt er blevet ganske talrig.

Interessant nok tyder undersøgelsen af køkkenmøddin-

gerne på, at torsk og fladfisk også under den varme periode

var almindeligt forekommende i Danmark og levede side

om side med varmtvandstilpassede arter som havrude, mul-

te, havbars etc.. De historiske data udelukker altså ikke, at

torsken kan leve under mildere forhold.

Kan torsken tilpasse sig?

Selvom torsken tidligere har tilpasset sig et mildt klima, er

der nogle væsentlige forskelle fra jægerstenalderen til nu.

Man kan derfor ikke uden videre forvente, at nutidens tor-

skebestande også kan tilpasse sig. Nutidens torskebestande

er f.eks. ikke nær så store som tidligere bestande på grund

af et væsentligt mere effektivt fiskeri i vore dage. Netop be-

standens størrelse er en meget vigtig faktor, når det drejer

sig om evnen til at tilpasse sig. En stor bestand er dels mere

robust overfor tilfældige udsving i f.eks. dødelighed, dels

rummer en stor bestand mere genetisk variation.

Torsken er allerede rykket længere nordpå og yderligere tempera-

turstigninger kan betyde at den helt forsvinder fra Nordsøen, hvis

ikke den klarer at tilpasse sig. Foto: Svend Tougaard.