Page 143 - Sjæklen2008

143
oprindeligt fra Japan og Sydøstasien, men blev op gennem
1960'erne og 1970'erne importeret til en række europæiske
lande, heriblandt Danmark med kommercielt opdræt for øje.
Opdrættet fandt sted med forventning om, at forholdene i
Danmark var for kolde til, at stillehavsøsters kunne danne
vildtvoksende bestande. Man vurderede med andre ord, at der
ikke var risiko for, at arten skulle brede sig ukontrolleret.
Desværre skulle det vise sig ikke at holde stik, og det
mildere klima kan meget vel tænkes at have en finger med
i spillet. I den danske del af Vadehavet blev vildtvoksende
bestande af stillehavsøsters første gang observeret i 1996,
og siden har den spredt sig eksplosivt. Fra i 2005 at være
vurderet til at udgøre 1.000 tons i det danske vadehav, er
bestanden blot vokset og vokset. I 2006 lød det tilsvarende
estimat således på 3.300 tons, og i 2007 vurderede man, at
bestanden nu var vokset til 6.300 tons18.
Naturens rytme ude af takt
I naturen er timingen af årligt tilbagevendende fænomener
som f.eks. vandring, blomstring og reproduktion af enorm
vigtighed. Timingen sker oftest til fysiske faktorer som tem-
peratur eller lysforhold. Hvis timingen til miljøet falder for-
kert, kan det have fatale konsekvenser. I varme år gyder to-
bis f.eks. for tidligt i forhold til algeopblomstringen. Ynglen
kan derfor ikke finde nok egnet føde og mange vil dø19.
Det er ikke svært at forestille sig, at markante klimatiske
forandringer vil følges af tilsvarende ændringer i naturens
rytme. Det er netop et sådant billede, der tegner sig i disse
år. Tunge overvintrer f.eks. hvert år på dybere vand, hvor
temperaturen er højere. Om foråret trækker de ind på det
lavere vand. Der er noget, der tyder på, at denne forårsvan-
dring er begyndt at ske tidligere i takt med, at vintrene bliver
mildere 20. Samme forskydning i vandringstidspunktet anty-
des hos f.eks. hornfisken, der hvert forår ankommer til de
danske kyster fra dens overvintringsområder syd og vest for
de Britiske øer21.
Naturens rytme er et vigtigt element i et økosystems
fødekæde. Foråret starter algeopblomstringen, dyreplankto-
net, der spiser algerne, følger efter og fiskelarver spiser af
opblomstringen af dyreplanktonet. De enkelte led i fødekæ-
den er på den måde timet til hinanden. Men hvad nu hvis
nogle led ændrer deres rytme, og de andre ikke følger med?
Det kan man faktisk se i Nordsøen nu.
Over en periode fra 1958 til 2002 har man fulgt tids-
punktet for opblomstringen af forskellige typer plankton –
både plante- og dyreplankton. Det viser sig, at tidspunktet
for opblomstringen af meget af planktonet er flyttet frem.
F.eks. forekommer toppen for larver af pighuder (f.eks. sø-
stjerner og søpindsvin) hele 47 dage tidligere i 2002 end i
1958. Hvad vigtigere er, så er tidspunktet for toppen ikke
flyttet lige meget for alle typer plankton. Toppen for en type
planteplankton kaldt diatomer har faktisk slet ikke flyttet
sig over perioden. Det kan skyldes, at deres opblomstring
for en stor del styres af lysforhold frem for temperatur. Men
når det dyreplankton, der lever af diatomeer, har flyttet de-
res forekomst-tidspunkt, så mister økosystemet synkronise-
ringen af de enkelte led i fødekæden. Og det kan meget vel
få konsekvenser hele vejen op igennem kæden22.
Vadehavets økosystem ændres
Når økosystemet er bundet sammen af en række arter, der
indbyrdes interagerer med hinanden, kan ændringer i for-
holdet mellem nogle enkelte arter få konsekvenser for hele
Tungen lever i Danmark tæt på sin nordlige udbredelsesgrænse.
Det varmere klima vil formodentligt give tungen bedre levevilkår
herhjemme. Foto: Svend Tougaard.