Page 146 - Sjæklen2008

146
Netop den genetiske variation er selve det brændstof,
der driver tilpasningen. Hvis der er tilstrækkeligt med ge-
netisk variation, er der også med stor sandsynlighed indi-
vider i bestanden, der bærer nogle gener, der er gunstige
under de nye klimatiske forhold. Over tid vil de individer
efterlade sig flest afkom (naturlig selektion), og derfor vil
bestanden gradvist tilpasse sig. Men hvis klimaet ændrer sig
for hurtigt, eller hvis der ikke findes nok genetisk variation i
bestanden, vil den proces ikke kunne følge med. Resultatet
kan da blive, at torsken forsvinder fra vore breddegrader.
En del tyder imidlertid på, at en torsk ikke bare er en
torsk. Der kan være forskel på hvordan forskellige torskebe-
stande klarer sig under varierende forhold. Det har bl.a. vist
sig, at mens nogle bestande bliver meget påvirket af høje
temperaturer, så er andre bestande anderledes robuste over
for det. Nogle bestande tolererer også bedre fødemangel
end andre30. Det tyder med andre ord på, at nogle bestande
allerede har tilpasset sig de forhold, de lever under. Det kan
derfor heller ikke udelukkes, at de torskebestande, der har
tilpasset sig kølige forhold, med tiden vil blive erstattet af
andre bestande, der bedre tolererer varmt vand.
Processen med genetisk tilpasning er relativ langsom, da
tilpasningen først sker ved overgangen fra én generation til
den næste. Derfor vil arter, der lever længe og er forholdsvis
gamle, når de reproducerer, også være langsommere med
at tilpasse sig end arter, der har en kort generationstid. Der
findes dog en anden begrænset mulighed for en slags til-
pasning til her og nu ændringer i forholdene. Hvis vandet
bliver varmere kan den enkelte torsk reagere ved at danne
nogle særlige proteiner, der gør den bedre i stand til at tåle
temperaturstigningen. Man taler om, at torsken akklimerer.
Torsken har altså muligheden for at justere sig ind til visse
temperaturændringer, men effekten er begrænset. Samtidigt
bliver bestanden ikke bedre tilpasset – det vil kræve gene-
tiske ændringer gennem den naturlige selektion over gene-
rationer.
En anderledes fremtid
Resultatet af klimaforandringerne kan altså allerede i dag
ses flere steder hos livet i havet. Med prognoserne om yder-
ligere opvarmning af Kloden kan vi med al sandsynlighed
forvente endnu mere markante ændringer. Vi har berørt et
udpluk af bud på forudsigelser omkring fremtidens liv i ha-
vet, men prognoserne er som altid usikre.
Der er fortsat så mange ukendte faktorer med i spil, at
ingen af forudsigelserne kan vise sig at holde stik. Èn ting er
dog sikker: Hvis klimaforskerne får ret i deres forudsigelser
om et væsentligt anderledes klima i Danmark om 100 år, så
vil vi se en natur, der har ændret sig. Ikke nødvendigvis fat-
tigere31, men i hvert fald anderledes.
Noter
1. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
2. Walther, G.-R., Post, E., Convey, P., Menzel, A.,
Parmesan, C., Beebee, T.J.C., Fromentin, J.-M., Hoegh-
Den stribede mulle er en af de sydlige arter, der er blevet mere
almindelig i Danmark i årenes løb. Foto: Svend Tougaard.