156
på andre museer og forskningsinstitutioner. Anna Muff har
arbejdsplads på Fiskeri- og Søfartsmuseet, og Lasse Fast
Jensen fungerer som bivejleder på specialet.
Museet fornyede i februar 2008 sin aftale med DMU
Arktisk Miljø vedrørende tælling af sæler i Vadehavet som
led i den løbende overvågning af sælbestanden. Fiskeri- og
Søfartsmuseet foretog i 2008 fem flytællinger af spættet sæl
i Vadehavet. Tællingerne blev forestået af Lasse Fast Jensen
i samarbejde med Ragnhild Skov. Under årets første tælling
deltog også Svend Tougaard. De fem flytællinger blev gen-
nemført i juni-august. Tre tællinger blev lavet i forbindelse
med sælernes yngleperiode, mens de resterende to blev udført
i fældningsperioden. Årets tællinger viste en fremgang på 15
% i hele Vadehavet (dvs. Danmark, Tyskland og Holland) i
forhold til sidste år, og årets optælling på 20.250 sæler repræ-
senterer dermed det højeste antal af spættet sæl nogensinde
talt i Vadehavet. I Danmark lød tællingerne på 2.483 sæler,
hvilket indikerer en bestand på mere end 3.400 dyr.
Endelig omfattede Fiskeri- og Søfartsmuseets natur-
historiske forsknings- og undersøgelsesarbejde i 2008
også indsamling af informationer fra de danske stats-
skovdistrikter om strandede hvaler. Informationerne ind-
går i en database over hvaler i Danmark – en forpligtelse
i henhold til ASCOBANS, som Danmark har ratificeret.
Dataindsamlingen varetages af Fiskeri- og Søfartsmuseet
i samarbejde med Zoologisk Museum i København og
Skov- og Naturstyrelsen i henhold til Miljøministeriets
Beredskabsplan vedrørende Havpattedyr og Havfugle.
Samarbejde og møder
Fiskeri- og Søfartsmuseets stab er aktive i en mængde fag-
lige sammenhænge. Da det vil føre for vidt at nævne alle
møder og konferencer med deltagelse af museets medar-
bejdere, skal her blot nævnes de fora, hvor museet er fast
repræsenteret.
Museumsdirektør Morten Hahn-Pedersen har i 2008 haft
sæde i bestyrelserne for Skibsbevaringsfonden, Post/Tele-
Museumsfonden, Foreningen af Specialmuseer i Danmark,
Museumsforum Syddanmark, Sydvestjysk Museumsråd,
Esbjerg Erhvervsudvikling, Danske Bank Fond Esbjerg
samt Bygdfonden. Museumsdirektøren var indtil marts
2008 endvidere medlem af CVU Vests midlertidige besty-
relse ved institutionens overgang til professionshøjskole.
Endelig blev Morten Hahn-Pedersen i november valgt til
bestyrelsen for TopAttraktioner.
Museumsinspektør Mette Guldberg er formand
for
censorkorpset for Almen Etnologi og Europæisk Etnologi
ved Københavns Universitet samt for Kulturarvsstyrelsens
Faglige Råd for Nyere Tids Kulturhistorie. Desuden har hun
sæde i Kulturarvsstyrelsens Fællesråd, Forskningsudvalget
for Dansk Folkemindesamling (til forår 2008), Skandinavisk
Museumsforbunds danske arbejdsudvalg, bestyrelsen for
Historisk Samfund for Ribe Amt, Det Rådgivende Ud-
valg for Vadehavsområdet, udvalget vedrørende kultu-
relle aktiviteter i landdistrikter under Direktoratet for
FødevareErhverv (til efterår 2008), styregrupperne for
Vadehavets Formidlerforum, for naturvejlederordningen på
Fanø og for Naturcentret Tønnisgaard på Rømø, samt følge-
grupperne til Kulturarvsstyrelsens projekter
Danske havne
og
1001 fortællinger
.
Sekretariaterne for de danske museers maritime sam-
arbejdspuljer ligger fortsat ved Fiskeri- og Søfartsmuseet.
Møde med ledelsen på Museum of Maritime Science i Tokyo. Foto:
Museum of Maritime Science, september 2008.
1...,146,147,148,149,150,151,152,153,154,155 157,158,159,160,161,162,163,164,165,166,...192