Page 141 - Sjæklen2008

141
egnet føde og levesteder eller saltholdighed. Mængden af
tilgængeligt lys kan også være begrænsende. Et eksempel
på dette finder vi et stykke væk fra Danmark – nemlig i
tropernes koralrev.
Koraller lever sammen med en mikroalge (såkaldte zoo-
xanthellae). Både koral og alge nyder godt af denne alliance
ved at udveksle forskellige vigtige næringsstoffer. Ved høje
temperaturer mister korallen sin mikroalge, der er ganske
følsom overfor varme. Det fænomen betegnes coral blea-
ching og ofte følges det af høj dødelighed blandt korallerne.
Man anslår f.eks. at hele 16 % af verdens koraller døde i
1998 af den grund9. Der er siden 1979 set stadig hyppigere
tilfælde af coral bleaching, og den globale opvarmning kun-
ne meget vel tænkes at være årsagen10. Med stigende tem-
peraturer kan man umiddelbart tro, at koralrevene så ville
rykke nord på ligesom fiskene i Nordsøen. Men det er ikke
muligt, da udbredelsen i høj grad begrænses af lysmæng-
den. Algen er nemlig afhængig af en vis mængde lys for at
kunne lave fotosyntese.
Eksotiske fisk i hjemlige farvande
Nordsøen rummer både fisk, der lever tæt på deres sydlige
udbredelsesgrænse, og fisk, der lever tæt på deres nordlige
udbredelsesgrænse. Mens flere arter rykker nord på, begun-
stiger den globale opvarmning de arter, der trives bedst un-
der mildere forhold.
Tungen er en af de arter, hvor Nordsøen markerer den
nordligste forekomst, og som vil nyde godt af en temperatur-
stigning. I perioder med lave vintertemperaturer i Nordsøen
lider tungebestanden ofte under forhøjet dødelighed, og et
mildere vinterklima vil derfor formodentligt nedsætte døde-
ligheden. Brislingen er en anden af de arter, der i Danmark
lever tæt på deres nordlige udbredelsesgrænse. De senere
år er netop mængden af brisling i de indre danske farvande
steget markant 11.
Samtidigt med at visse arter, der allerede forekommer i
vore farvande vil blive mere udbredte, tillader det mildere
klima også, at nye og mere eksotiske arter kan dukke op.
De seneste år er arter som havbars, stribet mulle, rød mulle
og tyklæbet multe forekommet stadigt hyppigere herhjem-
me. De blev alle tidligere blot betragtet som sydlige gæster
i danske farvande. Der er endda noget, der antyder at den
tyklæbede multe er begyndt at yngle i danske farvande. Der
blev f.eks. i forbindelse med en undersøgelse i Vadehavet i
maj 2004 fanget fem små yngel af tyklæbet multe. I tillæg
blev en gydemoden hun fanget i nedgarn ved Skallingen.
Noget tyder altså på, at multen gyder herhjemme, men det
kan ikke udelukkes, at ynglen er ført hertil sydfra med hav-
strømmene 12. Mens der i 1980´erne stort set ikke blev landet
tyklæbet multe herhjemme, foregår der i dag et erhvervs-
mæssigt fiskeri med nedgarn og trawl, der årligt opnår lan-
dinger omkring 25-30 tons13.
Forekomsten af ansjos er også steget markant de seneste
år og har bl.a. ført til, at også den udnyttes kommercielt 14.
Der er meget, der tyder på, at ansjosens forekomst også
skal ses i sammenhæng med klimaforandringerne. Man
har nemlig fundet ud af, at forekomsten af ansjos i de indre
danske farvande følger sommertemperaturen på en ganske
forudsigelig måde: jo højere sommertemperatur, jo større
udbredelse af ansjoser15.
Tyklæbet multe er inden for de seneste år blevet markant mere tal-
rig i danske farvande og noget tyder på at den nu også er begyndt
at yngle herhjemme. Foto: Svend Tougaard.