Page 130 - Sjæklen2008

130
arter, som på én eller anden måde dukker op i området på
grund af menneskelige aktiviteter, er med sikkerhed også en
af de fremtidige udfordringer. Disse såkaldte invasive arter
er der flere eksempler på i Vadehavets økosystem, og i visse
tilfælde har de fremmede arter haft så stor succes, at de har
påvirket det naturlige økosystem i betydelig grad. Ét af de
helt aktuelle eksempler er forekomsten af Stillehavsøsters,
som blev indført til det danske Vadehav i 1980’erne med
henblik på opdræt. Arten har således optrådt sporadisk i
nogle områder i mere end 20 år, men da det blev antaget,
at den ikke kunne formere sig ved vandtemperaturer un-
der 27 grader, blev den ikke betragtet som en reel trussel
mod det naturlige økosystem. Imidlertid har den fremmede
Stillehavsøsters i løbet af de seneste 5-7 år pludselig forme-
ret og spredt sig så voldsomt i alle dele af Vadehavet, at den
nu betragtes som et betydeligt økologisk problem. Alene i
den danske del blev der i 2006 beregnet en samlet biomasse
på 3.300 tons 45, og da arten tilsyneladende ikke har natur-
lige fjender i området, forventes det, at bestanden vil vokse
yderligere i de kommende år. Et af de væsentligste proble-
mer ved arten er, at den fortrinsvis etablerer sig på hårde
substrater, og det frygtes, at den med tiden helt vil over-
tage mange af de betydningsfulde banker af Blåmuslinger
i Vadehavet. En sådan udkonkurrering af den i forvejen
hårdt belastede bestand af Blåmuslinger vil bl.a. kunne få
vidtrækkende konsekvenser for en række andre bundle-
vende organismer og især for fuglearter som Ederfugl og
Strandskade, der er meget afhængige af Blåmuslingen som
fødeemne. Og da det tilsyneladende ikke uden videre er mu-
ligt at opfiske eller fjerne de indtrængende Stillehavsøsters,
er der formentlig tale om en af de største forvaltningsmæs-
sige udfordringer i Vadehavet i nyere tid.
Med til fremtidens udfordringer hører naturligvis også
klimaforandringerne, som også er en faktor, der på forskel-
lig vis kan påvirke Vadehavets økosystem og dermed fugle-
nes levevilkår. Mulighederne er mange, og noget fuldt over-
blik over problemstillingen findes endnu ikke. Det formodes
dog, at klimaforandringer bl.a. kan medføre forskydninger
af forekomsten og udbredelsen af fuglearterne som følge af
et mildere klima mod nord, men måske især som følge af de
vandstandsmæssige forandringer, som klimaændringer kan
medføre i dette lavvandede, kystnære havområde. Helt kon-
kret kan der f.eks. ske det, at sedimentationsforholdene i ti-
devandsområdet ændres så bestande af de for fuglene uhyre
vigtige bundlevende byttedyr forsvinder, og at naturtyper og
levesteder for visse arter indskrænkes eller helt forsvinder.
Også heri ligger der i forhold til både trækfugle og yng-
lefugle betydelige forvaltningsmæssige problemer, hvoraf
nogle måske kan løses ved en fremtidig målrettet planlæg-
ning for hele kystzonen eller ved konkrete, fysiske tiltag i
området.
Fortsat beskyttelse nødvendig
Overordnet set kan det konkluderes, at den efterhånden
mangeårige dansk, tysk, hollandske indsats for Vadehavet,
og i særdeleshed de godt 25 år med det danske Natur- og
Vildtreservat Vadehavet, har båret frugt og haft positive
effekter for en stor del af de meget betydningsfulde fore-
komster af både ynglefugle og trækfugle, som er så karak-
teristiske for området. Men da beskyttelsen fortsat begræn-
ser sig til dele af fuglenes levesteder, og da der løbende
opstår nye problemstillinger i forhold til fuglenes trivsel i
Jagt på vandfugle kan være en begrænsende faktor for bestande-
nes udnyttelse af de vigtige områder, men gennem årtiers reser-
vatplanlægning er denne traditionelle aktivitet reguleret i store
dele af området. Foto: John Frikke.