124
om meget akutte forureninger, der som oftest opstår som
følge af skibsulykker eller ulovlige udledninger fra skibe
eller platforme til havs. På visse tidspunkter af året kan de
ramme endog meget store forekomster af trækfugle, og især
de marine dykandearter, Ederfugl og Sortand, der om vin-
teren og i fældningstiden opholder sig i meget store ansam-
linger i de vestligste dele af Vadehavet, er udsatte. På det
seneste har udviklingen været positiv med færre olieforure-
ninger, men så længe risikoen for nye olieudslip eksisterer,
er det fortsat en alvorlig potentiel trussel mod Vadehavets
fugleliv generelt og mod trækfuglene i særdeleshed.
Niveauet for menneskeskabte forstyrrelser er fortsat én
af de mest betydende faktorer, der f.eks. regulerer antal-
let af vandfugle på højvandsrastepladserne i Vadehavet, og
som ofte også påvirker fuglenes hårfine energibalance og
stramme tidsplan under trækket
14
. Undersøgelser har vist,
at rekreative aktiviteter er blandt de hyppigst registrerede
årsager til forstyrrelser, og at hen ved halvdelen af de vig-
tigste rastepladser for trækfuglene er påvirket af et moderat
til stort pres fra én eller flere fritidsrelaterede aktiviteter.
Der er tilmed noget, der tyder på, at visse arters generelle,
tidsmæssige forekomst (fænologi) er påvirket og styret af
trykket fra rekreative aktiviteter, og at trækfuglene undgår
de rastepladser, der er påvirket af menneskelig færdsel i for-
bindelse med sommerferiesæsonen
31
.
Netop det forhold, at feriesæsonen i nyere tid er blevet
betydeligt længere og nu også omfatter store dele af forårs-
og efterårsmånederne, forventes at øge forstyrrelsespresset
på bl.a. trækfuglene – især på de „langdistance-trækkere”,
der er helt afhængige af Vadehavet som „optankningssta-
tion” i det sene forår og sidst på sommeren. Til de mest
almindelige rekreative aktiviteter, der har betydning for
trækfuglenes situation i Vadehavet, hører bl.a. forskellige tu-
rismeafledte aktiviteter (strandaktiviteter, færdsel til fods og
på cykel, ridning m.v.), sejlads (motorbåde, sejlbåde, wind-
surfing m.v.), naturiagttagelse (ornitologi, botanik, naturvej-
ledning m.v.), fritidsfiskeri (med stang, ruse m.v.), jagt (hav-
jagt, landjagt på strandeng og i marsken) og fritidsflyvning.
To typer af erhvervsmæssig fiskeri er typiske for det
danske Vadehavs-område, nemlig rejefiskeri i de vestlige
dele af området og skrabning eller sugning af muslinger
(Blåmuslinger og Hjertemuslinger) på tidevandsflader og
på kanterne af dybene længere inde i Vadehavet. Disse fi-
skeriaktiviteter udgør mulige trusler for trækkende, fæl-
dende og overvintrende fuglene i området – og kan påvirke
dem ved enten at svække eller fjerne fødegrundlaget eller
ved at medføre forstyrrelser af nogle af arterne. Gennem
Fugle
JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
Fordeling over året af menneskelig aktivitet og rastende vandfugle
i Vadehavet. (Efter DMU).
Rekreation
JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC
1...,114,115,116,117,118,119,120,121,122,123 125,126,127,128,129,130,131,132,133,134,...192