Page 117 - Sjæklen2008

117
Ræv er den væsentligste prædator på både spredt yng-
lende og kolonirugende fugle, og især på øer som f.eks.
Langli kan tilstedeværelsen af en enkelt tæve med hvalpe
være helt afgørende for fuglenes ynglesucces. Dette er na-
turligt, men på Fanø er der til eksempel konstateret klare
negative sammenhænge mellem indførslen af Ræven – og
senere Kaninen – til øen og ynglefuglenes antal og yngle-
succes. Andre steder har etableringen af små og store dæm-
ninger til øer – som f.eks. til Mandø – resulteret i samme
udvikling10.
På fastlandet, og især i marsken, er driftsformerne æn-
drede og tilgroningen i de få, uudnyttede områder som
f.eks. langs digegrave og grøfter taget til, til fordel for Ræv
og andre prædatorer som Tårnfalk og Krage. De yngler
nu mere hyppigt i marsken og tæt ved de betydningsful-
de strandenge, og det har vist sig, at deres tilstedeværelse
lokalt kan påvirke ynglefuglebestandenes trivsel ganske
betydeligt. Undslupne Mink er også her et voksende pro-
blem, idet bestanden af denne fremmede og meget effektive
fuglejæger er i fremgang, og nogle steder rydder Minken
ligefrem vådområderne for ynglefuglenes afkom. Flere be-
stande af ynglende kystfugle er således i dag formentlig
mere begrænsede af tilstedeværelsen af prædatorer, end de
var før i tiden11.
Status for ynglefuglene
Igennem de seneste årtier er nogle bestande af ynglefugle
i Vadehavet vokset i størrelse, nogle er stabile, og andre er
gået tilbage. Heldigvis er ingen arter – måske bortset fra
Hvid Stork – forsvundet helt i nyere tid, selvom bl.a. Blå
Kærhøg, Engsnarre, Brushane, Almindelig Ryle, Sortterne,
Sandterne og Mosehornugle „hænger i en meget tynd tråd”.
Årsagerne til de bestandsmæssige ændringer er mange
og meget varierende fra effekten af beskyttelsesmæssige
foranstaltninger over effekterne af helt lokale naturlige og
unaturlige fysiske forandringer til overordnede forhold som
klimatiske ændringer. I nogle tilfælde kan forandringerne
dog også tilskrives, at overvågningen af – og dermed kend-
skabet til – de ynglende fugle i nyere tid er blevet langt
bedre og mere effektiv. Selv om en del bestande udviser
positive tendenser, betyder det nødvendigvis ikke, at disse
arter er uden for fare. Således er en del bestande blot under
genopretning efter store bestandsmæssige nedgange i be-
gyndelsen og midten af det sidste århundrede.
Blandt de arter, der yngler spredt på strandengene og
langs Vadehavets kyster, er der generelt tale om bestands-
fremgange eller stabile bestande for talrige og almin-
delige arter som Strandskade og Rødben. Vibe og Stor
Kobbersneppe er til gengæld gået tilbage i antal i de marine
naturtyper. For de sjældneste arter gælder, at Almindelig
Ryle og Brushane fortsat er på retur og i fare for helt at
forsvinde12. Den almindelige Ryle findes i det trilaterale
vadehavsområde tilmed kun ynglende i den danske del,
og de sidste lokaliteter, hvor arten holder stand med meget
små bestande, er brakvandsprægede strandenge ved Lakolk
på Rømø, på Rømø Nørreland og på Fanø Nordspids. Til-
svarende er Rømø Nørreland det eneste marint påvirkede
område, hvor brushanen endnu yngler med en meget lille
ynglebestand.
Blandt de øvrige fåtallige og truede kystfugle findes
Hvidbrystet Præstekrave med en bestand på knap 100 par
og Dværgterne med 200-250 par, som ser ud til at være
stabile for tiden, mens Sandternens tilbagegang i de sene-
ste årtier er fortsat med det resultat, at den nu er ustadig
som ynglefugl i Vadehavet. Nyindvandret er Sorthovedet
Måge, der efterhånden er årlig med 1-2 par på lokalite-
ter som Langli og Digesøen ved Sneum Sluse. For de øv-
rige kolonirugende vade- og mågefugle gælder, at arter
som Hættemåge, Stormmåge, Sildemåge og Sølvmåge er
gået frem, Havternen er stabil, mens Klyde, Splitterne og
Fjordterne er gået tilbage i antal de seneste 10 år 13.
Stor tilbagegang i marsken
Den mest negative og kritiske bestandsudvikling for yng-
lende vandfugle i Vadehavsområdet er gældende for de arter,
der helt eller delvist er tilknyttet de ferske marskenge og de
øvrige vådområder bag havdigerne. Her er antallet af almin-
delige arter som Vibe og Rødben, men også mere fåtallige
arter som Stor Kobbersneppe, Brushane, Almindelig Ryle
og Gul Vipstjert gået kraftigt tilbage langt de fleste steder