Page 126 - Sjæklen2008

126

noget op på bestemmelserne, og som noget væsentligt blev

der etableret et større naturvidenskabeligt referenceområde

omkring Hobo Dyb mellem Skallingen og Langli. I kraft af

Vadehavets nye status fortsatte arbejdet med at beskytte de

unikke naturværdier, og især afvejningen af forholdet mel-

lem Vadehavets benyttelse og beskyttelse har i de seneste

årtier givet anledning til mange drøftelser vedrørende især

færdsel, fiskeri og jagt i området. Der blev bl.a. indført be-

grænsninger for jagten på søterritoriet, og jagt ved vadning

og jagt fra motorbåd inden for øerne blev forbudt for at for-

bedre forholdene for Ederfuglen

36

.

Jagten kom atter i fokus i 1991, hvor miljøministrene fra

de tre vadehavslande vedtog, at jagten på trækkende vand-

fugle i hele det trilaterale beskyttelsesområde skulle udfa-

ses. Det skete på trods af et lokalt udarbejdet forslag fra

Den Danske Vadehavsgruppe til en fremtidig forvaltning af

jagten, som bl.a. både jægere og ornitologer kunne støtte.

Beslutningen på ministerkonferencen i 1991 gav således

anledning til flere års tovtrækkeri om jagten, som i 1997

resulterede i en aftale mellem de grønne organisationer og

Miljø- og Energiministeriet, som skulle afløse beslutningen

fra 1991. Denne aftale og dens principper for jagt på træk-

kende vandfugle blev sanktioneret ved ministerkonferencen

i 1997, og resulterede i en revision af bekendtgørelsen for

Vadehavet i 1998. Herved blev jagten på en del forlandsarea-

ler bevaret mod, at den blev lukket på nogle større statsejede

arealer på Skallingen, Fanø og Rømø

37

. Siden 1998 er der

ikke sket væsentlige ændringer af reservatbestemmelserne.

Internationale bestemmelser

Sideløbende med den nationale lovgivning, har Danmark,

Tyskland og Holland siden 1982 gennem Det Trilaterale

Vadehavssamarbejde søgt at koordinere forvaltningen og

beskyttelsen af Vadehavet. Det sker via en fælles erklæring,

som miljøministrene fra de tre lande har underskrevet, og

det har bl.a. ført til, at man i 1997 vedtog Vadehavsplanen,

som er en fælles forvaltningsstrategi for hele det fælles be-

skyttelsesområde. Der er med planen og aftalerne ikke tale

om fælles lovgivning, og samarbejdet bygger til stadighed

på, at de enkelte lande kan lade målsætningerne og retnings-

linierne indarbejde i den nationale lovgivning og planlæg-

ning, ligesom der også lægges vægt på inddragelsen af lo-

kalbefolkningerne i de vigtige beslutninger om Vadehavets

forvaltning.

Ud over Det Trilaterale Vadehavssamarbejde er den dan-

ske del afVadehavet omfattet af nogle internationale konven-

tioner og aftaler, som på forskellig vis har indflydelse på den

daglige forvaltning af området. Hertil hører, at Vadehavet i

kraft af Danmarks tilslutning til Ramsarkonventionen om

beskyttelsen af værdifulde vådområder og levesteder for

vandfugle i 1977, er udlagt som Ramsarområde. Senere

blev der i medfør af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet fra

1979 udlagt ni beskyttelsesområder i 1994, som dækker

hele den danske del af Vadehavet – inklusive de havskabte,

inddigede og fuglerige marskarealer bag havdigerne. EF-

fuglebeskyttelsesdirektivet har til formål at forpligte med-

lemsstaterne i EU til at sikre levestederne for en lang række

fuglearter, og at disse fuglearters bevaringsstatus enten er

eller bliver gunstig. Senest er EF-habitatdirektivet kommet

til, og dette direktiv fra 1992 har til formål at beskytte en

lang række naturtyper og arter (ikke fuglearter). I forlængel-

se heraf blev Vadehavet udlagt som habitatområde i 1998,

og mange af de naturtyper som direktivet omfatter, har stor

betydning som levested for både ynglende og trækkende

fugle i området. Endelig har Danmark tiltrådt den såkaldte

„trækfugleaftale” under Bonn-konventionen, og formålet

med denne aftale er blandt andet, at der udarbejdes fælles

forvaltningsplaner for arter eller artsgrupper, som benytter

Den Østatlantiske Trækrute mellem yngleområder i nord og

raste- og overvintringsområder i Europa og Afrika.

Helt aktuelt arbejdes der i disse år også på at udmøn-

te bestemmelserne i de EU-baserede direktiver og aftaler,

og det sker først og fremmest igennem NATURA2000-

planlægningen. Det indledende arbejde med denne plan-

lægning er sat i værk, og målet er, at der for samtlige danske

NATURA2000-områder – herunder Vadehavet – skal udar-

bejdes 1. generation af kommunale og statslige handleplaner

inden udgangen af 2010. Dette planarbejde vil naturligvis få

stor betydning for den fremtidige forvaltning af blandt andet

fuglelivet i Vadehavet.