Page 121 - Sjæklen2008

121

og begyndelsen af juni er det især de arktiske fugle, der op-

bygger næringsreserver til det videre træk mod yngleplad-

serne, og Vadehavet er om foråret af international betydning

for omkring 22 bestande. De talrigeste er Almindelig Ryle,

Islandsk Ryle og Lille Kobbersneppe, og mange af fuglene

fordobler faktisk deres kropsvægt under det korte ophold i

Vadehavets overdådige spisekammer

21+22

.

En stor del af vadefuglene (der ikke er i stand til at

svømme) bliver af højvandet to gange i døgnet „presset”

til at forlade deres fødesøgningsområder på tidevandsfla-

derne og søge til de såkaldte højvandsrastepladser. Disse

rastepladser er naturligvis af ligeså stor betydning for be-

standene som gode fødesøgningsområder, og de vigtigste

findes på Langli, Langli Sand, Fanø Nordspids, Keldssand,

Langjord og Peter Meyers Sand, Mandø Flak, Koresand,

Bollert Sand, Havsand på det sydlige Rømø, Jordsand Flak,

Saltvandssøen, Rømødæmningen, Rejsby Stjert, Jedsted

Forland og holmene ud for Kongeåens udløb. Også vade-

fuglene er afhængige af de ferske, inddigede marskområ-

der, der både som fødesøgnings- og rasteområder spiller

en afgørende rolle for stort set alle arter under vedvarende

højvande i Vadehavet og for arter som Vibe, Hjejle og Stor

Regnspove i almindelighed

23

.

Måger, terner og andre trækgæster

Blandt måger og terner er Vadehavet af international betyd-

ning for mindst ni bestande, og man regner med, at mellem

2 og 2,5 millioner måger og terner besøger området hvert

år. I den danske del optræder flest i det tidlige efterår, men

antallet af individer, der udnytter området er vanskeligt at

fastslå, idet flere af arterne søger føde på det åbne hav, mens

nogle veksler mellem at opholde sig i Vadehavet og i ind-

landet

24

.

Sølvmåge og Hættemåge er de mest talrige mågearter om

efteråret, mens Stormmågen overtager Hættemågens positi-

on om vinteren. For ternernes vedkommende er ankomsten

fra deres overvintringsområder på den sydlige halvkugle

om foråret en meget karakteristisk begivenhed i Vadehavet,

men antalsmæssigt dominerer de i sensommeren og det tid-

lige efterår. Her samles titusinder af Splitterner, Havterner

og Fjordterner i perioder på højsandene i de vestlige dele af

området for at raste og fælde inden trækket atter går så langt

sydpå, som til farvandene omkring Antarktis.

Mågerne og ternerne færdes stort set over alt i Vadehavet

på jagt efter føden, men de vigtigste rastepladser findes på

højsandene Langli Sand, Søren Jessens Sand, Keldssand,

Langjord, Mandø Flak, Koresand, Bollert Sand, Havsand

og Jordsand Flak

25

.

Som det fremgår, har tidevandsområdet med tilstødende

strandengs- og ferske marskområder uhyre stor betydning

for trækkende vandfugle, men Vadehavsområdet spiller

også en vigtig rolle for en lang række andre trækfugle.

Således er det velkendt, at strandengene og marskområ-

derne huser store bestande af rastende eller overvintrende

arter af rovfugle – især arter som Musvåge, Fjeldvåge og

Blå Kærhøg, men også Havørn og Vandrefalk. Desuden op-

træder Mosehornugle, Bjerglærke, Lapværling og Snespurv

som karakteristiske vintergæster. Hertil kommer marskom-

råderne status som Danmarks vigtigste raste- og fødesøg-

ningslokalitet for Stær både forår og efterår.

Fødesøgning, hvile og fældning

Den danske del af Vadehavet spiller en rolle for vandfuglene

året rundt, og når de fleste bestande kulminerer i september/

oktober, er det ikke ualmindeligt, at der tælles mellem en

halv og en hel million vandfugle på én gang. Når de væ-

sentlige problemstillinger i forhold til trækfuglenes status

beskrives og diskuteres, er det vigtigt at inddrage de faser

i deres liv, som er basale og livsnødvendige for individer-

nes og bestandens trivsel og udvikling i Vadehavsområdet.

Således er det som minimum nødvendigt at analysere og

forholde sig til trækfuglenes sårbarhed under fødesøgning,

i hvile på rastepladserne (især vadefugle på højvandsraste-

pladser) og under fældning.

Som fødesøgningsområde spiller stort set alle landska-

ber og naturtyper i Vadehavsområdet en rolle, men de mest

betydningsfulde habitater er dog i denne sammenhæng de

lavvandede havområder umiddelbart vest for øerne (især for

Ederfugl, Sortand og Splitterne), dybene (Ederfugl, Havterne

og Fjordterne), de blottede tidevandsflader ved lavvande