Page 118 - Sjæklen2008

118

igennem de seneste årtier. Bedst kendt er oplysningerne fra

de omfattende undersøgelser af fuglelivet i Tøndermarsken,

som dokumenterer, at antallet af ynglende par af vandfug-

lene trods en række frednings- og forvaltningsmæssige til-

tag, faldt fra omkring 3.000 par sidst i 1970’erne til omkring

1.000 par sidst i 1980’erne. Blandt de mest truede arter i

marsken i dag er Brushane og Sortterne

14

.

En analyse af ynglefuglebestandene i de danske marsk-

områder for perioden 1983-2001 viste, at 28 % af arterne

på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I var i fremgang,

mens 53 % af dem var i tilbagegang. Analysen viste også,

at de arter der er specielt tilknyttet marskområdernes vedva-

rende græsarealer – de såkaldte „engfugle” – overvejende

faldt i antal i perioden, og at disse tilbagegange kan relateres

til reduktionerne af de vedvarende, fugtige græsarealer i de

samme områder

15

.

Millioner af trækkende vandfugle

Vadehavet betragtes som det vigtigste vådområde for træk-

kende vandfugle på deres nordvesteuropæiske trækrute, der

er en del af Den Østatlantiske Trækvej, som gennem træk-

fuglene knytter så forskellige geografiske områder som høj-

arktiske tundraområder i Sibirien, Grønland og Nordcanada

sammen med tidevandsområder og kystnære vådområder i

det vestlige og sydlige Afrika.

Vadehavets dyb, render, tidevandsflader og strandenge

udgør sammen med de tilgrænsende, inddigede marskområ-

der ideelle raste-, fælde- og overvintringsområder for man-

ge bestande af gæs, ænder, vadefugle, måger og terner, der

hvert år tilbringer kortere eller længere tid i området i for-

bindelse med trækket mellem yngle- og overvintringsområ-

derne. Det skønnes, at mellem 10 og 12 millioner trækkende

vandfugle således benytter vadehavsområdet i løbet af året,

og det samlede Vadehav er af international betydning for

mindst 52 geografisk adskilte bestande af 41 arter. For næ-

sten halvdelen af disse bestandes vedkommende udnytter

mere end halvdelen af individerne i bestanden området i en

større eller mindre del af året, og for otte bestande gælder

tilmed, at næsten hele bestanden forekommer i Vadehavet

hvert år

16

.

Gæs og ænder

Blandt de mest talrige trækfugle findes en række arter af

gæs og ænder, der skønsvist optræder med 2 - 2,5 millioner

individer årligt i det internationale Vadehav. Området er af

international betydning for 11 bestande, og i den danske del

af Vadehavet topper forekomsterne af trækkende gæs og æn-

der i det sene efterår, hvor hen mod 100.000 individer gæster

området

11

. De mest talrige er arter som Grågås, Mørkbuget

Knortegås, Bramgås, Gravand, Pibeand og Ederfugl, og for

Gravand og Ederfugl er Vadehavet desuden et meget vigtigt

fældningsområde.

En helt særlig betydning har den danske del af Vade-

havet om efteråret for den lille bestand af Lysbugede Knor-

tegæs, som yngler på Franz Joseph Land, Svalbard og Nord-

grønland. Disse gæs benytter i en periode nogle ganske be-

stemte områder ved Fanø og Mandø som raste- og fødesøg-

ningsområde, når de i sidste halvdel af august ankommer fra

ynglepladserne med deres unger.

I milde vintre forbliver en stor del af bestandene af gæs

og ænder i den danske del af Vadehavet, men er vinteren

hård trænges de fleste mod syd og vest. Blandt de fast over-

vintrende arter er Ederfugl og Sortand langt de mest talrige,

og i de vestlige dele af Vadehavet tælles ofte hen mod hen-

holdsvis 100.000 og flere end 200.000 af disse to arter

17

.

Hele Svalbard-bestanden af Kortnæbbet Gås opholder

sig i Vadehavsområdet fra januar til marts, hvor de især

søger føde i de inddigede marskområder og bruger selve

Vadehavet som raste- og overnatningsområde. I løbet af

foråret søger de Kortnæbbede Gæs til rastepladser længere

nordpå i Vestjylland, hvor de opholder sig ind til trækket

mod yngleområderne på Svalbard indledes i løbet af april.

Arter som Grågås og de fleste arter af ænder forlader også

Vadehavet i det tidlige forår, og allerede i februar/marts

trækker store flokke af Ederfugle mod Østersøen.

Bramgås og Mørkbuget Knortegås er højarktiske yng-

lefugle, der ikke har raste- og fødesøgningspladser nord for

Danmark, så de forbliver ofte ved Vadehavet frem til hen-

holdsvis slutningen af april og slutningen af maj. Disse gæs

fouragerer først og fremmest på strandengene, men om for-

året spiller de inddigede marskområder på Mandø og nogle