128
kan det samlet set konkluderes, at de største problemer fin-
des hos de arter, der er specialister og krævende i forhold til
deres levesteder (f.eks. Sandterne og Brushane), mens de
mere dynamiske generalister eller opportunister blandt yng-
lefuglene (f.eks. mågerne) klarer sig bedre i kraft af en større
tilpasningsevne i forhold til ændrede betingelser og tidvise
påvirkninger. De klart største problemer har bl.a. de arter,
der har tilpasset sig et liv i ubeskyttede naturtyper som lavt-
liggende og fugtige enge i inddigede områder på øerne og
langs fastlandskysten. For marskområdernes vedkommende
vurderes det, at forhold som vandstand, landbrugsdrift og
prædation er faktorer som har stor indflydelse på bestan-
dene, mens det for de marine levesteders vedkommende i
højere grad er faktorer som forstyrrelser, fysiske forandrin-
ger (anlæg, kystsikringsarbejder m.v.) og græsningsdriften,
der er afgørende for udviklingen og tætheden af bestandene
af ynglende kystfugle
40
.
Arbejdet med at overvåge trækfuglene i Vadehavet er
udviklet igennem mange år, og ikke mindst igennem de se-
neste to årtier har de indsamlede data om deres forekomster
opnået mængder og kvaliteter, som gør det muligt at frem-
stille gode og troværdige oplysninger om arternes antal, for-
deling, forekomst gennem året og ikke mindst om bestan-
denes udviklingstendenser. Således kan det over en længere
En fremtidig forvaltning af Vadehavets fuglebestande bør også omfatte levestederne i de tilknyttede marskområder – både af hensynet til de
trængte ynglende engfugle og de voksende bestande af gæs, som i vinterhalvåret skaber konflikter med landbruget. Foto: John Frikke.
1...,118,119,120,121,122,123,124,125,126,127 129,130,131,132,133,134,135,136,137,138,...192