128
        
        
          kan det samlet set konkluderes, at de største problemer fin-
        
        
          des hos de arter, der er specialister og krævende i forhold til
        
        
          deres levesteder (f.eks. Sandterne og Brushane), mens de
        
        
          mere dynamiske generalister eller opportunister blandt yng-
        
        
          lefuglene (f.eks. mågerne) klarer sig bedre i kraft af en større
        
        
          tilpasningsevne i forhold til ændrede betingelser og tidvise
        
        
          påvirkninger. De klart største problemer har bl.a. de arter,
        
        
          der har tilpasset sig et liv i ubeskyttede naturtyper som lavt-
        
        
          liggende og fugtige enge i inddigede områder på øerne og
        
        
          langs fastlandskysten. For marskområdernes vedkommende
        
        
          vurderes det, at forhold som vandstand, landbrugsdrift og
        
        
          prædation er faktorer som har stor indflydelse på bestan-
        
        
          dene, mens det for de marine levesteders vedkommende i
        
        
          højere grad er faktorer som forstyrrelser, fysiske forandrin-
        
        
          ger (anlæg, kystsikringsarbejder m.v.) og græsningsdriften,
        
        
          der er afgørende for udviklingen og tætheden af bestandene
        
        
          af ynglende kystfugle
        
        
          
            40
          
        
        
          .
        
        
          Arbejdet med at overvåge trækfuglene i Vadehavet er
        
        
          udviklet igennem mange år, og ikke mindst igennem de se-
        
        
          neste to årtier har de indsamlede data om deres forekomster
        
        
          opnået mængder og kvaliteter, som gør det muligt at frem-
        
        
          stille gode og troværdige oplysninger om arternes antal, for-
        
        
          deling, forekomst gennem året og ikke mindst om bestan-
        
        
          denes udviklingstendenser. Således kan det over en længere
        
        
          
            En fremtidig forvaltning af Vadehavets fuglebestande bør også omfatte levestederne i de tilknyttede marskområder – både af hensynet til de
          
        
        
          
            trængte ynglende engfugle og de voksende bestande af gæs, som i vinterhalvåret skaber konflikter med landbruget. Foto: John Frikke.