Page 73 - Sjæklen2008

73

Konklusion: En usikker fremtid

Esbjergs trawlerflåde og fiskemelsindustri har siden 2003

gennemgået en turbulent periode, som er endt med en luk-

ning for landinger og primær produktion af fiskemel og olie

samt en kraftigt decimeret flåde. Fiskerireguleringen har i

perioden været præget af stor omskiftelighed, hvad angår

administrationen af fiskerettigheder i forhold til vilkårene

for køb af kvoteandele, indgåelse af puljefiskeri og bytte/

leje af kvoteandele, sammenlægning af fartøjer, mulighed

for ophugning, fastlæggelse af kvoter efter „realtidsover-

vågning” samt naturligvis de „gammeldags” udsving i de

totale tilladte fangstmængder fra år til år. Fiskerne skulle på

kort tid lære at begå sig i markedet for kvoteandele, og da de

nye tiltag inden for reguleringen faldt sammen med tre dår-

lige tobissæsoner i træk, fik nogle aldrig muligheden for at

komme på fode igen efter et brislingefiskeri med bifangst-

problemer samt en sperlingkvote, som i flere omgange blev

nedskrevet til 0. Status efter de mange fartøjshandler var

en koncentration af især silde- og makrelkvoterne på meget

få fartøjer, hvoraf kun to fra Esbjerg havde store mængder.

Set i bakspejlet var der sket en koncentration, som de fleste

mente var uomgængelig, men de mange ubekendte faktorer

i markedet, som f.eks. størrelsen fra år til år af de tilladte

fangstmængder, ville fortsætte med at have en afgørende på-

virkning af fiskernes økonomi. I den megen diskussion om

prisen på 1 kg sildekvote var det hele tiden et grundvilkår,

at en kvoteandel bestemt ikke er en statisk størrelse, men en

relativ fiskeret, sådan som industrifiskerne med kvoteandel

i sperling flere gange måtte sande. Man skulle med andre

ord ikke alene være en dygtig fisker for at overleve i erhver-

vet, det var også nødvendigt med en ikke ubetydelig portion

held samt ikke mindst gunstige udmeldinger fra og godt

samarbejde med den biologiske sagkundskab fra år til år.

I 2008/9 flyttede TripleNine en produktionslinie for fi-

skemel og -olie fra Esbjerg til Thyborøn for at højne pro-

duktiviteten af de primære produkter. Tilbage i Esbjerg stod

virksomheden med to værdifulde dioxinrensningsanlæg, ét

til olie og ét til mel, samt en ny strategi om at skabe øget

værditilvækst i slutproduktet gennem fremstillingen af

dioxinrensede fosfolipider. Sidstnævnte imødeså man, at

der kunne blive et fremtidigt salgsemne inden for dyrefo-

derblandinger – og om muligt i fremtiden også inden for

fiskeolie som kosttilskud til human ernæring. Af det til-

oversblevne produktionsudstyr i Esbjerg blev en del solgt,

blandt andet til Mexico og Sydafrika. Fremtiden måtte for

virksomheden bero på en forventning om et langt lavere

niveau af fangstmængde end tidligere, kombineret med en

øget satsning på værditilvækst for i den henseende at skabe

økonomisk mulighed for den fartøjsfornyelse, som fortsat

ikke var gennemført i tilnærmelsesvis det omfang, der ville

være nødvendigt for et økonomisk og bæredygtigt fremti-

digt industrifiskeri. På generalforsamlingen i TripleNine i

2007 vedtog man at omdanne selskabet til et aktieselskab i

2012, og for at skabe interesse fra eksisterende andelshavere

Lastoptagere losser brislinger fra E 400 „Allesøe” på en af de

sidste arbejdsdage i december 2007. Med lukningen for landinger

til TripleNine mistede lastoptagerne deres arbejde.