69
„antallet af fartøjer i industriflåden nu harmonerede bedre
end før med de fisk, der rent faktisk var til rådighed”
35
. De
nye perspektiver for Esbjergs industrifiskere fik dog en brat
opbremsning, da en ny konflikt med lastoptagerne i marts
2007 gav anledning til, at fabrikken standsede de planlagte
investeringer i såvel produktion som kajanlæg. Igen var
det uenighed om tolkning af overenskomsten vedrørende
„selvlosning”, som havde skabt usikkerhed for losning af
de store udenlandske fartøjer samt esbjergfartøjet
Cattleya
,
og mistilliden mellem fabrikkens ledelse og lastoptagerne
genopstod som et spøgelse fra en ikke særlig fjern fortid
36
.
I første omgang var der tale om, at man valgte at „klap-
pe hesten” med hensyn til at iværksætte investeringerne i
Esbjerg, men et par måneder senere skulle det vise sig, at
EU-Kommissionen valgte at stoppe tobisfiskeriet midt i den
bedste sæson i adskillige år, og det begyndte mere og mere
at tyde på, at målet var ved at være fuldt for Esbjerg som
landingshavn.
Tobissæsonen 2007 var startet på baggrund af en me-
get pessimistisk fiskerisagkundskab, der kun tillod et fiskeri
fra 1. april på baggrund af såkaldt realtidsmonitorering,
hvor tobisbestanden skulle vurderes løbende på basis af de
konkrete fangster og antal fisk i trawlene. Tobis er en fisk
med kort livscyklus, og selv om det viste sig, at det danske
tobisfiskeri fra midt i april til midt i maj var det bedste i
årevis, kunne biologerne alligevel ikke godtage, at forsig-
tighedsprincippet skulle fraviges. Til fiskernes store frustra-
tion blev der derfor indført tobisstop ved midnat 15. maj
– præcis halvvejs inde i sæsonen. Fiskeriforeningsformand
Jesper Juul Larsen var som de øvrige fiskere chokeret over
beslutningen og kaldte situationen „den slemmeste krise,
vi har haft i Esbjerg”. Byens revisorer vurderede, at nogle
af de sidste fartøjsejere, som var kommet gennem de se-
neste kriseår med skindet på næsen, nu risikerede at måtte
give op
37
. Konsekvenserne af tobisstoppet stod klart, efter
at det i de følgende uger mislykkedes at få omgjort EU-
beslutningen, og i den efterfølgende tid blev 60 medarbejde-
re på TripleNine i Esbjerg og Thyborøn afskediget, ligesom
det blev besluttet helt at opgive planerne om nye investerin-
ger på Esbjerg havn. Fabrikkens ledelse meddelte således i
juni, at der alligevel ikke ville blive renoveret losseanlæg i
Esbjerg, og man kunne dertil konstatere, at den planlagte
uddybning til gavn for de største leverandørfartøjer hel-
ler ikke ville blive foretaget, på trods af at Esbjerg Havn
havde fået tilsagn om EU-støtte til netop dette projekt. „Vi
kunne ganske enkelt ikke overbevise havnen om, at vi kan
forvente en fornuftig forrentning af investeringen, så derfor
bliver det ikke til noget”, udtalte direktør Nils Chr. Jensen til
Fiskeritidende, og varslede, at beslutningen kunne få „store
følger for fiskemelsvirksomheden”
38
. Tilliden til, at der med
det eksisterende forvaltningssystem kunne genetableres et
højere niveau af landinger, led med den fatale tobissæson
et afgørende knæk hos TripleNine, og efter en normal bris-
lingesæson i efteråret 2007, som ikke kunne rette op på den
betrængte økonomi efter tobisstoppet, besluttede man sig
for at samle landingerne af industrifisk i Thyborøn fra og
med 2008.
År Landinger af industrifisk, Esbjerg, ton
1996 520.000
1997 632.000
1998 560.000
1999 494.000
2000 546.000 (Fusion med Thyborøn som har 312.000 ton)
2001 499.000
2002 454.000
2003 312.000
2004 298.000
2005 166.000 (Thyborøn: 291.000 ton)
2006 172.000 (Thyborøn: 222.000 ton)
2007 125.000 (Thyborøn: 150.000 ton)
Kilde: Fiskeristatistisk årbog, div. årgange. (Fiskeridirektoratet)
Tabel 1: Fra at have ligget på mellem 800.000 og 900.000 ton til
sammen i Esbjerg og Thyborøn i årene omkring fusionen faldt de
samlede landinger til langt under halvdelen. Med en samlet lan-
dingsmængde på 275.000 ton i 2007 vedtog man at samle landin-
gerne fra TripleNine’s leverandører ét sted, Thyborøn.
1...,59,60,61,62,63,64,65,66,67,68 70,71,72,73,74,75,76,77,78,79,...192