Page 59 - Sjæklen2008

59
kuller, som indgik i sperlingfiskeriet som bifangst. I 1983
fulgte en tilsvarende brislingekasse langs den jyske vest-
kyst, inden for hvilken især de mindre industrifartøjer fi-
skede i sommeren og efteråret. Brislingekassen blev indført
som beskyttelse mod bifangster af sild i brislingefiskeriet.
Parallelt med den gradvise stramning af fiskerimulighe-
derne og som følge af de mange nye og større fartøjer, som
kom ind i flåden i 1960’erne og 70’erne, opstod der fornyet
fokus på kvaliteten af landingerne. For at være velegnet til
fiskemel og -olie skulle fisken være godt nedkølet i lasten,
og fangstrejserne skulle helst ikke vare for længe af hensyn
til fangstens friskhed. Men jo mere et fartøj kunne laste, jo
længere tid kunne det tage at fylde lasten op, og jo større var
risikoen for, at fisken blev for dårlig. I 1976 indførtes derfor
for første gang et objektivt målesystem, som kunne fastslå
fangstens kvalitet ud fra indholdet af flygtigt kvælstof – kal-
det TVN – og på Andelssildeoliefabrikken begyndte man
herefter at udbetale afregning i forhold til lastens indhold af
TVN. Dette medførte i de kommende år mange forbedrin-
ger, først og fremmest isolering af fartøjerne og bedre isning
af fangsten, og det gav efterhånden fabrikkerne mulighed
for at producere forbedrede specialprodukter af mel, som
havde et særligt højt proteinindhold. I samme periode inve-
steredes der på landsiden også i forbedrede lossefaciliteter
– sugelosning – samt bedre produktionsfaciliteter og ikke
mindst lagerkapacitet. Det sidste var vigtigt i forhold til at
kunne servicere kunderne med lige netop den sammensæt-
ning af fiskemel, som blev efterspurgt.
Omvendt førte udviklingen i fiskerflåden til, at de ældre
og mindre fartøjer efterhånden blev udfaset. Visse fartøjer
var ikke egnet til den nødvendige behandling af fangsten,
og samtidig blev det også stadig mere klart, at fartøjer skulle
kunne laste en stor mængde industrifisk pr. fangstrejse for
overhovedet at kunne have en fornuftig driftsøkonomi. Da
Nordsøens sildebestand i løbet af nogle år igen kom på fode,
fik mange kuttere også stigende problemer med bifangster
af sild i brislingelasterne, og en stor mængde af især de min-
dre fartøjsejere tog konsekvensen af disse forhold og forlod
industrifiskeriet, enten gennem salg eller ved at rigge om til
konsumfiskeri. Af de mellemstore fartøjer, som fortsatte i
industrifiskeriet, valgte mange at kombinere fiskeriet efter
tobis og brisling med konsumfiskeri efter torsk i Østersøen.
Dette var en kærkommen lejlighed til at supplere indtjenin-
gen – især i perioder, hvor priserne på fiskemel lå lavt. For
de største fartøjer i fiskerflåden blev fangstmulighederne i
1980’erne desuden udvidet med hestemakrelfiskeri i Den
engelske Kanal og – nok så bemærkelsesværdigt – med fi-
skeri efter sild til konsum.
Sidstnævnte skete som en konsekvens af, at sildebe-
standens vækst i midten af 1980’erne ikke havde fået EF
til at fjerne forbuddet mod industrifiskeri efter sild. Derfor
gik esbjergtrawlerne ind i konsumsildefiskeriet, hvor hid-
til kun de største nordjyske fartøjer havde været aktive.
Esbjergenserne, som alle også var leverandører til fiske-
melsfabrikkerne i Esbjerg, oprettede sildefiletfabrikken
ESSI på havnen i Esbjerg, og fra omkring 1987 leverede
ca. 20 af de største trawlere sild til ESSI. ESSI blev aldrig
nogen blomstrende forretning, men set fra fiskemelsindu-
striens side var der tale om en nyttig medspiller i forhold
til at bevare en stor hjemmehørende fiskerflåde, som kunne
træde ind og lande industrifisk i hovedsæsonen, som var to-
bisfiskeriet i perioden fra april til juli. Uden for sæsonen
var trawlernes indtjeningsmuligheder herefter forøget med
konsumsildefiskeriet og snart efter også med fiskeri efter blå
makrel til konsum.
Ophugning og miljøkrav: Kun de store overlever
Men slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne
var en turbulent periode, såvel for industrifiskeriet som for
dansk fiskeri som helhed. Med gennemførelsen i 1983/84 af
EF’s fælles fiskeripolitik var startskuddet givet til en periode
med langt mere omfattende reguleringer af fiskeriet, og ned-
gang i torskebestanden samt indførelse af brislingekassen
påvirkede især de små og mellemstore trawlere8. I midten
af 1980’erne var der over en kort årrække sket en halvering
af priserne på industrifisk 9, og da der samtidig blev indført
restriktioner i torskefiskeriet med kvoter og rationsfiskeri,
begyndte mange at få problemer. Man talte nu åbent om en
betydelig overkapacitet i fiskerflåden i forhold til de tilgæn-
gelige fiskeressourcer, og en række af ophugningsrunder