Page 49 - Sjæklen2008

49
at kulturarven udgør en ressource i nutidens samfund og for
det andet, at industrikulturen udgør en sådan ressource, der
dog endnu ikke er blevet anerkendt.
En undersøgelse udført af Kulturarvsstyrelsen i sam-
arbejde med Fonden Realdania i 2005 synes at bekræfte
den første antagelse.17 Her stillede man 907 personer og
350 virksomheder en række spørgsmål om deres holdning
til kulturarv, og undersøgelsen konstaterede, at folk i langt
overvejende grad var positivt indstillet over for kulturarven.
Således svarede f.eks. 71 % af borgene, at kulturarven kan
støtte den lokale udvikling, 82 % at den tiltrækker borgere
og 92 % at den tiltrækker turister.18 Undersøgelsens hoved-
konklusion var, at kulturarven er en værdifuld ressource for
kommunernes udvikling.
En lignende undersøgelse, denne gang om danskernes
holdning til udvikling og bevaring af havneområder, blev
udført af Bygningskultur Danmark i 2007.19 I undersøgel-
sen, der baserer sig på svar fra 980 adspurgte personer over
17 år, svarer 82 %, at de synes, det er en god ide at bevare
hele eller dele af det oprindelige havnemiljø. Når det kom-
mer til, hvilke dele af havnemiljøet, der skal bevares, viser
det sig, at 59 % vil bevare stejlepladsen, tørrepladsen, skuret
og lugten af tjære, 57 % vil bevare fiskerimiljøet med kut-
tere, ophalingsplads og fiskelugt samt lystbådehavnen og
55 % vil bevare fiskehandel og røgeri. Når det kommer til de
dele af havnemiljøet, der hører industrien til, vil kun 29 %
bevare industribygninger, og endnu færre – 21 % – mener at
siloer og kraner skal bevares. Så hvis industrikulturen udgør
en værdifuld ressource, må man sige, at den ganske rigtigt
endnu ikke er anerkendt.
De mange interesser
Som udgangspunkt er havnene først og fremmest en del af
infrastrukturen. De er trafikknudepunkter, hvor sø- og land-
transport mødes, hvor fiskeriet har sin basis, og hvor der
er en række relaterede funktioner. Mange havne er ejet af
kommunerne eller er såkaldt kommunale selvstyrehavne, og
havne drives som hovedregel som virksomheder, der stræ-
ber efter at opnå en rimelig balance mellem indtægter og
udgifter.
Men havnene er også et offentligt sted, hvortil der knyt-
ter sig andre interesser end de erhvervsmæssige. Havnene
har i tidens løb været tillagt en vis romantik. Her kunne man
få en duft af den store verden fra de anløbende skibe, der
bragte varer fra fremmede og eksotiske lande, her kunne
man drømme om at stikke ud til friheden på havene, eller
Lundeborg blev anlagt som ladeplads med kornpakhus i 1862-
1863. En lille havn, der ikke er præget af industri og dermed fal-
der uden for undersøgelsen af industrisamfundets havne. Foto:
Langelands museum.