43
Havnenes kulturarv
Af Mette Guldberg
I de senere år er der sket store ændringer på de danske hav-
ne. Funktionerne ændres og dermed også havnearealerne
og bygningsmassen. Med de hastige forandringer forsvin-
der mange af de fysiske træk, der har været med til at karak-
terisere havnene. Det har medført overvejelser over, om og
hvordan man skal bevare det, der var typisk for havnenes
fremtræden før i tiden. Denne artikel præsenterer diskus-
sioner, rapporter og undersøgelser, der er blevet udført i
Danmark i relation til havnenes fysiske kulturarv inden for
de seneste år.
1
Kystkultur
I 1990’erne kom der i stigende grad fokus på de historiske
træk i vore omgivelser, bl.a. ved at de historiske kulturmil-
jøer fik øget bevågenhed i planlægningen. I den sammen-
hæng blev der også kastet nyt lys på kystkulturen
2
og her-
under havnene.
Nordisk Ministerråd igangsatte i 1996 et større projekt
om nordisk kystkultur, idet man vurderede, at det var kyst-
områderne, der var udsat for de største forandringer. Dette
arbejde resulterede i en række rapporter
3
samt en bog særligt
om havne, redigeret af museumsinspektør Ole Mortensøn
fra Langelands Museum
4
. Af bogens to hovedafsnit om-
handlede det første havnenes udvikling og funktion og det
andet havnebygninger og -anlæg. Temaet havne er siden
blevet behandlet i andre nordiske sammenhænge, såsom det
baltiske samarbejde „Baltic Sea Region Cultural Heritage
Forum” og de nordiske maritime museers arbejdsmøde.
5
I Danmark diskuteredes havnenes kulturmiljø bl.a. i
Søfartspuljen, der er samarbejdsforum for de danske søfarts-
museer. Et af diskussionsemnerne var, om det kunne lade
sig gøre at finde en typisk havn, der kunne fredes og dermed
fungere som en repræsentant for de historiske danske havne
generelt, eller om man snarere skulle gå efter at bevare ele-
menter af de historiske havne flere steder i landet. Puljen af-
holdt i 2002 et temamøde om havne og havneudvikling med
det formål at øge kendskabet til havnens struktur og enkelt-
elementer blandt museerne, så de stod bedre rustet over for
den lange række af valg, der skal tages, når det gælder do-
kumentation af havnens funktioner og bevaring af karakteri-
stiske bygninger og anlæg. Som opfølgning på mødet udgav
Søfartspuljen i 2004 publikationen
Danske havne – en kul-
turhistorisk oversigt,
6
som i kort form gennemgår havnenes
udvikling og de forskellige enkeltelementer, man finder på
en havn. Publikationen blev udsendt til alle landets kystkom-
muner og deres museer samt en række andre interesserede.
Industrisamfundets kulturarv
I 2003 besluttede Kulturarvsstyrelsen, der var blevet etab-
leret i 2002, at gøre „Industrisamfundets kulturarv” til sit
første store satsningsområde. Baggrunden for valget var, at
industrianlæg sjældent opfattes som bevaringsværdige, men
at det på længere sigt må anses for vigtigt også at bevare
industrisamfundets kulturarv, hvis ikke Danmarks historie
som industrination helt skal forsvinde. Formålet med sats-
ningsområdet var at indkredse de rester af industrien, der
bør bevares.
7
Satsningsområdet indebar en lang række aktiviteter og
delprojekter, bl.a. om genanvendelse af industrianlæg og
om museernes samlinger vedrørende industri. Desuden blev
1...,33,34,35,36,37,38,39,40,41,42 44,45,46,47,48,49,50,51,52,53,...192