Page 47 - Sjæklen2008

47
bevaringsværdier. Det, der er udvalgt til eftertiden, er fotos
og beskrivelser af havnene, mens bevaringen af selve byg-
ningsmiljøet er op til de enkelte havneejere, hvilket i mange
tilfælde vil sige de enkelte kommuner. Til forskel fra udpeg-
ningen af de 25 industriminder ligger der ikke i udvælgelsen
af den enkelte havn en entydig tilkendegivelse af, at havnen
er af national betydning, men blot at den er repræsentativ
for en række danske havne.
Projektets afsluttende bogværk Industrisamfundets havn
1840-1970, skrevet af projektgruppen udkom i sensomme-
ren 200816. Bogens første del består af en gennemgang af
havnens udvikling, teknik, infrastruktur, bygninger og mil-
jøer, mens den anden del er præsentation af de syv havne,
der blev detailregistreret. Med udgivelsen af bogen forelig-
ger der for første gang en samlet, ensartet og grundig kultur-
historisk gennemgang af danske havnes udvikling og deres
fysiske miljø. Bogens tekst støttes på forbilledlig vis af bil-
ledsiden, som udgøres af historiske kort og billeder samt
nyoptagne fotos af Flemming Wedell, hvis billeder alene
vil kunne opfylde Kulturarvsstyrelsens intentioner om at få
folk til at se kvaliteterne i de industrielle miljøer.
En af de store styrker ved projektet er, at det er blevet
udført af en tværfaglig arbejdsgruppe, der har været gen-
nemgående i hele projektet. Derved har man kunnet udnytte
de forskellige fagligheder til at kvalificere fremstillingen af
havnenes kompleksitet. Ved den ensartede registrering af de
Eksempel på en helhedsregistrering af en havn, her Faxe Ladeplads, som er opdelt i fire afsnit: kalkhavn (lyseblå), korn- og foderstofhavn
(mørkeblå), bådeværft (gul) og lystbådehavn (grøn). Odense Bys Museer.