Page 38 - Sjæklen2008

38
litet, som strakte sig meget langt. Der kunne opstå nære re-
lationer mellem skibshandlerne og deres kunder. Det værste
var når et skib forliste, fortæller Gorm Thomsen – det var
som at miste nære familiemedlemmer, og det er kun med
til at understrege, hvor tæt personerne i de to erhverv var
forbundet.
Erhvervet i forandring
Ovenstående har omhandlet dagligdagen og de opgaver
skibsprovianteringerne har løst gennem årene 1950-2000,
med hovedvægten på de tre første årtier. Siden 1980erne
er det stille og roligt gået ned ad bakke for erhvervet. En
åbenlys forklaring på nedgangen ligger i det faldende antal
fartøjer i de danske havne, hvor især fiskerflådens kraftige
reducering spiller en stor rolle. Deri lå et stort kundegrund-
lag, men med den skibstrafik, som stadig foregår i de dan-
ske havne, kan dette ikke alene forklare lukningen af de
mange skibsprovianteringer. Der er andre faktorer på spil,
som bl.a. hører under den generelle samfundsudvikling med
effektiviseringer og stordrift i virksomhederne. De mange
små skibsprovianteringer må vige for de store, hvilket ikke
er meget anderledes end udviklingen inden for den øvrige
detailsektor, hvor stordrift tvinger de mindre virksomheder
til at lukke.
Udviklingen i infrastrukturen og herunder udviklingen
i kommunikationsudstyr har gjort det lettere for de større
virksomheder at betjene søfarten. Tidligere stod skibshand-
lerne på kajen, når skibene anløb havnen og tog mod bestil-
linger, i dag foregår alle bestillinger til skibsprovianterin-
gerne på fjernbestilling via telefax eller e-mail sendt direkte
fra skibene. Dette er med til at effektivisere processen, og
varerne, som bliver samlet på centrale lagre, kan uden vi-
dere fragtes med lastbil til de havne, skibene anløber. Det
betyder altså ikke det helt store for provianteringen, at skibe
som anløber havnen i Vejle fremover får varerne bragt fra
Fredericia. Varerne bliver bragt i køle- eller frysebiler, og da
skibene i dag også har køle- og frysefaciliteter om bord og
meget mere oplagringsplads end i fortidens fartøjer, kan der
provianteres i langt større mængder ad gangen. Skibene skal
altså ikke nødvendigvis have provianteret hver gang de er i
havn, hvilket naturligvis også har skubbet til den negative
udvikling i erhvervet. Skibsprovianteringernes øvrige funk-
tioner er også blevet vanskeligere at udøve gennem årene.
Hvor besætningerne fra skibene tidligere kom ind og hen-
tede en rulle tov, en spand petroleum, en kilerem til motoren
eller andre smådele til reparationer om bord er efterspørgs-
len på den type varer ikke længere så stor. Det kræver ud-
dannede specialister tilkaldt udefra, ofte fra et andet land,
hvis motoren eller andet skal repareres i dag. Sådanne ting
kan hverken besætningen selv, skibshandleren eller den lo-
kale smed tage sig af.
Det er altså mange faktorer i samfundsudviklingen, som
har betydet en gradvis reduktion af skibsprovianteringers
rolle og funktion. Fra at være vigtige serviceleverandører
er skibsprovianteringerne i dag reduceret til blot at være
vareleverandører. Det skal ikke forstås sådan, at de tilbage-
værende skibsprovianteringer har et ringere serviceniveau,
men blot at de i forhold til tidligere har mistet mange af de
serviceorienterede funktioner. De har også mistet den socia-
le funktion, der må fremhæves som værende en af skibspro-
vianteringernes væsentlige bidrag til miljøet og sammen-
holdet blandt de personer, som færdedes på havnen. Dette
er blevet vanskeligere at opdrive, og kan ikke genskabes i de
store, moderne virksomheder. Stedet hvor den pensionerede
kaptajn går hen for at fornemme atmosfæren, tale med lige-
sindede, og få en bid af oplevelserne fra den store verden, er
med den oprindelige type skibsprovianteringer forsvundet.
Så hvor strukturændringen i erhvervet måske ikke betyder
så meget i forhold til skibenes proviantering, har det i højere
grad betydning for livet og miljøet i de havne, hvor skibs-
provianteringerne tidligere lå i hobetal.
Noter
1. Der findes ingen større skriftlige fremstillinger vedr.
skibsprovianteringernes funktion og udvikling. Enkelt-
butikker er behandlet i artikler med vægt på forretningens
historie og personerne omkring dem, ligesom skibsprovian-
tering er berørt i de øvrige kilder, der henvises til.
2. Torben Abd-el Dayem: Det Ostindiske Eventyr, Esbjerg
2006, p. 43-46.