48
        
        
          40 havne med deres bygninger og strukturer – såsom bol-
        
        
          værker, belægninger, pullerter, kraner og jernbanespor – har
        
        
          man fået et enestående overblik, der gør det muligt at sætte
        
        
          enhver dansk havn fra perioden ind i en større sammenhæng
        
        
          og vurdere, i hvilken grad den er speciel eller typisk. Det
        
        
          siger sig selv, at en så omfattende registrering over forholds-
        
        
          vis kort tid ikke kan redegøre for alle detaljer i den kompli-
        
        
          cerede struktur, en havn udgør. Til gengæld giver registre-
        
        
          ringen en solid basis for såvel forskning i som forvaltning af
        
        
          havnenes kulturarv, hvad enten den enkelte havn har været
        
        
          med i registreringen eller ej.
        
        
          Projektets udfordring ligger først og fremmest i, hvor-
        
        
          dan det bliver fulgt op. Da projektet ikke ledsages af egent-
        
        
          lige bevaringsforholdsregler, stiller det store krav om, at den
        
        
          information, der ligger i rapporten, kommunikeres effektivt
        
        
          ud til havneejere, kommuner, virksomheder og andre ak-
        
        
          tører, for at intentionen om at udnytte kulturarven som en
        
        
          ressource vil kunne realiseres. Desværre er registreringerne
        
        
          endnu ikke blevet gjort tilgængelige på internettet, hvilket
        
        
          ellers ville være et nyttigt redskab i den forestående proces.
        
        
          
            Eksempelsamling
          
        
        
          Som opfølgning på havneundersøgelsen iværksatte Kultur-
        
        
          arvsstyrelsen i forsommeren 2008 udarbejdelsen af en rap-
        
        
          port, der skulle beskrive eksempler på „best practice” for
        
        
          anvendelsen af kulturarvsressourcerne ved omdannelsen
        
        
          af større havne. Til at udføre projektet engageredes Niras
        
        
          Konsulenterne, som skulle være konsulent på opgaven, stå
        
        
          for udarbejdelsen af eksempelsamlingen og stå for mø-
        
        
          der i det netværk, der samtidig blev nedsat, bestående af
        
        
          repræsentanter fra kommunerne, kredsen af havnedirektø-
        
        
          rer, By- og Landskabsstyrelsen, Velfærdsministeriet, Byg-
        
        
          ningskultur Danmark, Arkitektskolen i Aarhus, Fiskeri- og
        
        
          Søfartsmuseet og Odense Bys Museer. Projektet skulle ud-
        
        
          vælge i alt 10 havne, både danske og udenlandske, samt op-
        
        
          stille en såkaldt kogebog i god havneplanlægning. Projektet
        
        
          er i skrivende stund ikke afsluttet.
        
        
          
            Hvad siger danskerne?
          
        
        
          Bag Kulturarvsstyrelsens satsning på industrisamfundets
        
        
          kulturarv ligger to underliggende antagelser: for det første,
        
        
          
            Ikke alle steder er man velkommen på de nye rekreative havneafsnit. Her er det Københavns Havn. Foto: Henrik Harnow, Odense Bys Museer.