Page 51 - Sjæklen2008
Basic HTML Version
51
promenader, og nogle steder har ejerne af gamle træskibe
problemer med at få lov have deres skibe i havnen.
21
Et langsigtet arbejde
Ind blandt alle disse interesser kommer så interessen for
bevaring af de historiske træk på havnen. De forskellige un-
dersøgelser, der er nævnt ovenfor, kan give inspiration til,
hvordan det kan gøres, ved at skabe opmærksomhed om de
særlige elementer, der findes på havnene, ved at skabe et
overblik over havnene og endelig ved at pege på nogle vel-
lykkede eksempler til efterfølgelse.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at de havne, der
var genstand for Kulturarvsstyrelsens havneundersøgelse,
ikke er samtlige danske havne, men alene havne fra indu-
strisamfundet. Ofte vil det være de havne, der ikke er præ-
get af industri, som folk finder mest attraktive at bevare, og
disse havne savnes der stadig et overblik over.
Ingen af de iværksatte undersøgelser sikrer i sig selv kul-
turarven. Der har ikke været tale om, at Kulturarvsstyrelsens
havneundersøgelse skulle munde ud i fredninger af havne
eller havneafsnit, og der påhviler ikke ejerne til de særligt
udpegede industriminder nogen forpligtelse til bevaring af
disse. Det er væsentligt at påpege, at det ikke kun er de be-
skrevne havne, der rummer kvaliteter. Udvælgelsen af én
havn må ikke betyde, at andre havne opfattes som uinteres-
sante. Alle havne rummer deres særlige historie og deres
særlige bygninger og strukturer, som det kan være relevant
at bevare. Da der ikke er nogen formel sikring af de histori-
ske træk, vil det være en stadig igangværende proces at sikre
disse.
På de stadigt aktive erhvervshavne er balancen mellem
funktion og bevaring et væsentligt spørgsmål. De ting, folk
gerne vil have bevaret på en havn, er ofte elementer, der
tilhører erhverv fra en svunden tid, mens nutidens aktive
erhvervshavne ikke har de kvaliteter, der efterspørges i re-
kreative sammenhænge. Hvis bevaringen af havnenes kul-
turarv skal foregå ved, at de integreres som en ressource i
nutidens samfund, kræver det et stadigt arbejde for at oplyse
om kvaliteterne og en aktiv medvirken fra alle involverede
parter til at finde løsninger for, hvordan det kan foregå.
Noter
1.
Artiklen ligger i forlængelse af den tidligere bragte arti-
kel: Mette Guldberg: Fra kulturarv til kulturmiljø.
Sjæk'len
2006. Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet
. Esbjerg 2007,
p. 96-117, som behandlede forskning i og forvaltning af de
historiske træk i vore omgivelser. Nærværende artikel er
skrevet med baggrund i forfatterens deltagelse i følgegrup-
pen til Kulturarvsstyrelsens temagennemgang af danske in-
dustrihavne 1840-1970.
2.
Mette Guldberg: Kystkulturmiljø
Sjæk'len 1998. Årbog
for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i Esbjerg
.
Esbjerg 1999, p. 68-78.
3.
For en kort præsentation af dette projekt se Mette
Guldberg og Søren Møller Christensen: Historisk kystkul-
tur som ressource.
Sjæk'len 2004.
Årbog for Fiskeri- og
Søfartsmuseet. Esbjerg 2005, p. 74-81.
4.
Ole Mortensøn:
Havnemiljø i Norden
. Nord 2000:23.
Nordisk Ministerråd, København 2000.
5.
Se f.eks. Marianne Lehtimäki (ed.) Urban Heritage –
collective Privilege. Report on the 2nd Baltic Sea Region
Cultural Heritage Forum, Helsinki 9th-12th June 2005.
Porvoo 2005, p. 145-148; Morten Hahn-Pedersen: Nordisk
havneudvikling i internationalt perspektiv.
Havets kul-
turarv. De nordiske maritime museers arbejdsmøde i
Torshavn
, August 2006, Fiskeri- og Søfartsmuseet/ Føroya
Fornminnissavn, Esbjerg 2007, p.153-170.
6.
Ole Mortensøn:
Danske havne. En kulturhistorisk over-
sigt
. Red. af Mette Guldberg. Søfartspuljen 2004. Ligger på
Søfartspuljens hjemmeside
.
7.
Industrisamfundets kulturarv.
-
arv/industrisamfundet.
8.
Industrihistoriens danmarkskort.
-
turarv/industrisamfundet/kort/index.jsp.
9.
Industri Industri. 25 stk. dansk kulturarv
. Red. Af Grethe
Jensen, Henrik Sebro og Caspar Jørgensen. GADs forlag
2007.
10.
De skabte Danmark.
.
11.
25 nationale industriminder.
arv/industrisamfundet/national/index.jsp.
12.
Projektgruppen bestod af historikerne René Schrøder
