Page 58 - Sjæklen2008

58

ansøge om landingsret til fiskemelsfabrikkerne, men i hori-

sonten lurede prisfald og afmatning. Fiskemelsfabrikkernes

bestyrelsesformænd udsendte i 1974 en pressemeddelelse,

hvori de udtalte, at der ikke var basis for et udvidet industri-

fiskeri i Nordsøen

6

, og da budskabet faldt på et tidspunkt,

hvor der byggedes nye stålfartøjer til industrifiskeri som al-

drig før, varsledes ændringer for såvel fiskere som fabrikker.

I midten af 1970’erne var Nordsøens sildebestand på retur.

Ikke alene det danske industrifiskeri, men også sovjetiske

og norske fiskere havde gennem årene øget fiskeritrykket på

sildebestandene, og i 1970 indførtes de første midlertidige

sildefredninger, efterfulgt af et egentligt forbud mod indu-

strifiskeri efter sild. Et vigtigt argument for fredningen var,

at industrifiskerne i vid udstrækning fiskede ungsild, som

endnu ikke var kønsmodne, og at det derfor ikke i længden

ville være bæredygtigt at fortsætte fiskeriet. Der lød kraf-

tige protester fra industrifiskerne, men realiteten var, at der i

Nordsøen allerede var sket en vækst i en anden fiskebestand,

nemlig brisling, og at industrifiskerne med stor fordel kun-

ne udnytte denne lille sildefisk som afløser for de egentlige

sild. Mellem 1975 og 1978 blev det for alvor kombinationen

af tobis og brisling, som kom til at udgøre grundstammen i

industrifiskeriet, idet de to arters samlede andel steg fra 40

% til 77 % af landingerne

7

.

Snart kom der yderligere begrænsninger i fiskeriet, idet

der i 1977 oprettedes en såkaldt „sperlingkasse” øst for

Skotland, et farvandsområde hvor industrifiskeri efter sper-

ling blev forbudt af hensyn til beskyttelsen af hvilling og

Sildefiletfabrikken ESSI på Esbjerg Havn blev oprettet i 1987 af esbjergensiske trawlerejere sammen med fiskemelsfabrikkerne. Efter to

årtiers omdiskuteret virke på Esbjerg Havn solgtes aktiviteterne i 2008 til Skagerrak Fiskeeksport i Hirtshals.