Page 65 - Sjæklen2008

65
fiske fra Esbjerg i lidt over et år. I marts 2005 skrev avisen
under overskriften „Sildebaroner ryster fiskerihavnen” om,
hvordan nogle af de største esbjergfartøjer – herunder også
de såkaldte „supertrawlere” fra 1980’erne – blev solgt ud af
byen med kvotepriser på sild omkring 10 kr/kg og på ma-
krel omkring 50 kr/kg25. Kvotesalget gjorde med ét slag de
velansete og arbejdsomme fiskeskippere til mangemillionæ-
rer, og på havnen bredte sig en stemning af, at nogen fiskere
havde vundet i lotteriet på bekostning af andre, blot fordi de
tilfældigvis var sildefiskere og ikke sperlingfiskere.
De industrifartøjer, som i den nye IK-ordning fik en stor
andel af sperlingkvoten, måtte ved indgangen til 2005 til al-
les forbløffelse se til, at sperlingkvoten blev skåret ned til
stort set ingenting. I forhandlingerne mellem EU’s fiskerimi-
nistre kort før jul 2004 var man fra dansk side gået med til at
minimere sperlingkvoten. Dermed var kvoteandelen næppe
det papir værd, den var skrevet på, og sperlingfiskerne kunne
kun håbe på en god tobissæson og på, at der ville blive fun-
det en politisk løsning i løbet af året. Men tobissæsonen slog
fejl for tredje år i træk, selv om fiskeriet blev nøje overvåget
af Danmarks Fiskeriundersøgelser gennem såkaldt „realtids-
monitorering”, og selv om fiskeriet fik lov at fortsætte indtil
udgangen af juni. Som en konsekvens valgte TripleNine’s
ledelse i midten af maj 2005 at standse for industrifisk-lan-
dinger i Esbjerg øjeblikkeligt. Man ønskede at tilpasse pro-
duktionen til råvaremængden, og fremover måtte Esbjerg-
trawlerne lande industrifisken i Thyborøn26.
Nu var især sperlingfiskerne på vej ind i en absolut
økonomisk blindgyde, ramt af dårlige tobissæsoner, høje
brændstofpriser samt en sperlingkvote på minimal størrelse.
Der var ikke anden udvej end at lade skibet ligge i Esbjerg
havn ved den kaj, som af folkeviddet snart blev omdøbt til
„fallitkaj”. I august 2005 var der stadig 30 trawlere tilbage
i Esbjerg, men kun otte havde større eller mindre andel i
sildekvoterne, og blandt de resterende 22 var der adskillige,
som balancerede på konkursens rand. Hvor man måske nok
havde kunnet forudse, at der skulle en anselig lastekapacitet,
helst ikke under 600 ton, til for at kunne skaffe en fornuftig
økonomi i en industritrawler, var summen af ubehagelighe-
der, som hobede sig op i sommeren 2005 så stor, at mange
fiskere måtte afhænde fartøjet og gå i land. For de fartøjer,
som var kommet i økonomisk klemme, og som stadig havde
del i sildekvoten, blev det nødvendigt at sælge silden fra for
at realisere de værdier, som var til rådighed, og hvad enten
det skete frivilligt eller ved tvang, så var resultatet, som fi-
skeskipper Svein Oskarson, E 157 Reykjanes , fortæller, at
alle makkerne forsvandt. Han var med sin trawler i 2004
blandt de sidste puljefiskere, som leverede sild til ESSI, og
da de kun var to tilbage ud af den normalt syv fartøjer store
pulje, slog de sig i første omgang sammen med to skagbo-
ere, og til sidst gik også Svein Oskarson ud af fiskeriet27.
Yderligere koncentration: Kvotehandlen fortsætter
Hermed var omstruktureringen af Esbjergs trawlerflåde og
fiskemelsindustri imidlertid ikke slut. Midt i de dystre tider
i 2005 var der også tiltag, som pegede fremad. TripleNine
indviede i april det nye ekstraktionsanlæg, der som det første
af sin art i verden kunne rense fiskemel for dioxin, og her-
med nåede fabrikken op på inden for 4-5 år at have investeret
130 millioner kr. i dioxin-rensning af fiskeolie og fiskemel 28.
Og mens de fleste fartøjshandler indebar, at Esbjergs flåde
formindskedes, var der dog også andre, så som folkene bag
trawlerne Iona , Orkama og Cattleya , som opkøbte kvotean-
dele med henblik på at kunne tilføre nye fartøjer til byen.
Der blev samlet kvoteandele sammen, og der blev for første
gang i mange år bestilt et helt nyt skib til Esbjergs trawler-
flåde, da en ny E 349 Cattleya blev bestilt på Karstensens
Skibsværft i Skagen til levering i efteråret 2006.
I løbet af 2005 tog de politiske diskussioner om en ny
dansk fiskeriregulering fart, og da folketingspolitikerne i ok-
tober indgik forlig, medførte det en markant udvidelse af de
fiskerier, som var omfattet af individuelle kvoteordninger,
herunder konsumfiskeri efter torsk og rødspætter samt indu-
strifiskeriet. Selv om ordningens konkrete udmøntning for
den enkelte industrikutter var noget uklar, idet politikerne
nærmest bare havde vedtaget en hensigtserklæring om om-
sættelighed i industrifiskeriet på linie med de eksisterende
IOK i sildefiskeriet, fik det alligevel hurtigt virkning på in-
dustrifiskernes fremtidsperspektiv. I fiskeriforliget blev også
afsat penge til det, som skulle være den sidste store ophug-