Page 31 - Sjæklen2008

31

uddybes nærmere, men blot konstateres, at alene flådens

fartøjer gav grobund for de brancher, der specialiserede sig

i skibenes udrustning og proviantering.

Skibsprovianteringer i ældre tid kendes mest fra

Helsingør

4

. Her dannede Øresundstolden fra dens indfør-

sel i 1429 grobund for byens storhed og rigdom. Det var

ikke selve Øresundstolden, der gav gevinst for Helsingør,

for disse penge tilfaldt alene Kongen og Staten, men der-

imod det pulserende handelsliv som opstod i byen som en

direkte årsag af Øresundstolden. Alle skibe som ville pas-

sere Øresund, skulle nemlig lægge til ved Helsingør for at

betale afgiften. Kronborg – det mægtige magtmonument

med kanonerne pegende mod sundet, skulle nok gøre sit til,

at ingen undlod at efterkomme det krav. Når skibene så al-

ligevel havde lagt til land ved Helsingør, kunne de jo lige

så godt benytte lejligheden til at få provianteret, og deraf

opstod de mægtige købmandsgårde i byen. Købmændene

fik en vigtig rolle i inddrivelsen af Øresundstolden, idet de

søgte om og blev udnævnt som skibsklarere, der sørgede for

at udfylde papirerne og ordne skibenes toldforretning. Når

skibet var ankret op på reden, og skipperen roet i land, blev

han mødt af „brokaperne”, som bragte ham op til sundkla-

rereren. Klarererforretningen foregik ofte i et sidelokale til

købmandsgården, og det var et tidskrævende og ikke særligt

indbringende arbejde. Indtægten kom fra proviantordrerne,

og klarerervirksomheden må derfor mest ses som en anled-

ning til at hive skipperne ind i købmandsgården, som udvik-

lede sig til egentlige skibsprovianteringer med det blandede

vareudvalg, der kunne friste de søfarende. Her kunne man

blandt andet købe tobak, kridtpiber, olietøj, uldtøj, skind-

huer, søkort og den gode hollandske „genever”, som nok

kunne holde sømændene længere tid på land end nødven-

digt. Nogle gange måtte skibene dog hurtigt af sted igen,

når vindforholdene var gunstige til den videre sejlads. I de

tilfælde fik skibsprovianteringen travlt med at forsyne ski-

bene inden afgang.

Helsingør har levet godt af den maritime handel. I de

sidste år med Øresundstolden fra ca. 1830 til dens afskaf-

felse i 1857 var Helsingør det sted i hele Norden, hvor flest

skibe lagde til

5

. Den florissante handelsperiode i slutnin-

gen af 1700-tallet, hvor især københavnske købmænd blev

forgyldt p.g.a. opsvinget i den danske handelsflåde, må

også have givet et afkast til de handlende i Helsingør. De

gyldne tider for byen forsvandt i midlertidig sammen med

Øresundstolden, men skibsprovianteringerne havde befæ-

stet sig som undværlige for søfarten, og det var ikke alene i

Helsingør, at denne type forretninger var skudt op.

Skibsprovianteringernes opståen, placering og udvikling

Hvor skibe ligger til, har der ligget en skibsproviantering.

Det har længe været sådan, og det ligger i sagens natur, at

skibe for at tjene penge skal være på farten. Det må derfor

ikke tage for lang tid at få provianteret, få repareret ødelagt

grej eller udskiftet udstyr. Skibsrederne, som ejer skibene,

er villige til at betale næsten hvad som helst for at få tin-

gene skaffet eller ordnet i en fart. Deraf er skibsproviante-

ringerne opstået, idet driftige købmænd har specialiseret sig

i at kunne opfylde disse krav. Ved at have et bredt og mål-

rettet varesortiment, og de nødvendige kontakter til hånd-

værkere m.v. er skibsprovianteringerne blevet uundværlige

servicevirksomheder for skibstrafikken. Ikke så sært for en

havnerelateret virksomhed ser man skibsprovianteringernes

opståen og placering tæt ved kajerne. I mange tilfælde har

forretningerne haft facade direkte mod havnen, så sømæn-

dene ikke var i tvivl om, hvor de skulle styre hen, når de var

kommet i land.

Til at belyse udviklingen i antallet af skibsprovianterin-

ger kan man tage Esbjerg som et eksempel. Her har der i

fiskeriets højkonjunktur 1950-1980 været et utal af skibs-

provianteringer til at betjene de mange hjemmehørende

fiskefartøjer i byen

6

. Placerer man forretningerne på kortet,

ser man deres beliggenhed i umiddelbar nærhed af havnen.

Antallet af skibsprovianteringer i perioden tæller 15-20

stykker. Dertil kom, at brugsforeninger og købmænd læn-

gere oppe i byen også havde skibsproviantering som en del

af deres forretningsområde. Det har i den periode givetvis

været et lukrativt marked at komme ind på. Som fiskerne

vil sige, er tid lig med penge, så det handlede bare om at få

provianteret og komme af sted i en fart, når det var højsæson

for fiskeriet. Fiskerne havde ikke tid til at shoppe rundt efter