Page 23 - Sjæklen2008

23
94 mark liggende, og Jürgen Rörden, der efter fradag af sin
gæld besad 1.021 m 11 s 6 d, havde i 1766 146 mark 13 s i
kontanter liggende i huset. Især i året 1783 var der mange
kontanter. Der fandtes altså hverken nok kreditværdige lån-
tagere eller tilstrækkelig fast ejendom, man kunne købe.
Hark Nickelsen anbragte sine penge på samme måde
som de andre rige kaptajner på de nordfrisiske øer. Man kan
ud fra skifteprotokollerne erkende, at de egentlige kapita-
lister (i datidens sprogbrug de, som levede af deres kapital)
mest gav kreditter i form af langfristede obligationer. Man
finder normalt heller ikke anbringelser uden for det nordfri-
siske område. De uden sammenligning fleste obligationer
blev udstedt på hjemøen, tydeligt mindre til naboøerne og
enkelte på det nordfrisiske fastland (men så ofte meget store
beløb som i tilfældet Hark Nickelsen). Kun meget sjældent
blev der investeret længere væk. Selvom pengene for en
stor del blev indtjent på hollandske eller hamborgske skibe,
blev der kun yderst sjældent anbragt penge i Holland el-
ler Hamborg.58 Hark Nickelsen investerede heller ikke sine
penge i det danske Vestindisk-Guineiske Kompagni, hvilket
ellers var en oplagt mulighed, og heller ikke i søfarten. I
stedet anbragte han hele sin formue i Nordfriesland, på en
meget konservativ måde og med omtanke for sikkerheden,
kan man sige. For den faderløse, der i sin ungdom var slave
i Algier, var sikkerhed måske netop det centrale motiv.
Ud fra Hark Nickelsens bo bliver det tydeligt hvor meget
man kunne profitere på at gøre tjeneste som slavehandler
for kompagniet. På kirkegårdene på Amrum og Føhr minder
kunstfærdige gravsten om velstanden hos hvalfangstkom-
mandører og handelskaptajner i det 18. århundrede. Hark
Nickelsens gravsten er dertil en af de største og mest kunst-
færdige på Amrum. På forsiden er afbildet et skib, der vel-
sagtens skal forestille Vesuvius – det skib hvormed han kom
til velstand. Ganske i sin tids ånd tilskrev han sit held til den
velsignede Gud: „Gott segnete seinen Beruf so erwünscht,
daß er in seinen besten Alter schon hinlänglichen Vorraht
vor die Zukunft hatte, welchen er in einer vergnügten Ehe
mit einen christlichen und stillenWandel sich mit den Seini-
gen zu Nutze machte”. På bagsiden sammenfattede han sin
livsvej herefter i et digt:
„O, Sterblicher, betracht mein Leben
Wayse, dürftig, Schlaw zu sein
ward in der Jugend mir gegeben,
doch Mitteln, Freiheit wurde mein.
Verzage nicht, ob es gleich schwer,
nichts kommt vom Herrn von ohngefehr.
Fürcht und vertrau dem Höchsten nur,
du wirst denn auch gewiß erlangen,
was er in seinem Wort dir schwur,
sich deiner ewig zu erbarmen.”59
Noter
1. Indtil 1864 hørte Amrum direkte til kongeriget Dan-
mark. Forvaltningsmæssigt og juridisk var øen del af
Vesterland-Føhrs og Amrums Birk, der hørte under Ribe
Amt. Jvf. H. K. Kristensen: Om Vesterland-Før og Amrums
tilhørsforhold, Sønderjyske Årbøger 1974, p. 34-51; Gerret
Liebing Schlaber: Hertugdømmet Slesvigs forvaltning.
Administrative strukturer og retspleje mellem Ejderen og
Kongeåen ca. 1460-1864, Flensborg 2007, p. 349-350. –
Tak til Bo Ejstrud for oversættelsen.
2. Jvf. Jann M. Witt, Generationen an Bord. Karrieremuster
norddeutscher und nordeuropäischer Seeleute im 18. und
19. Jahrhundert, Der Durchgang durch dieWelt. Lebenslauf,
Generationen und Identität in der Neuzeit, red. Martin
Rheinheimer Neumünster 2001, p. 217-246.
3. Rigsarkivet (RAK), Danske Kancelli, D 109, supplik-
protokol 1724, nr. 527.
4. Martin Rheinheimer: Der fremde Sohn. Hark Olufs’
Wiederkehr aus der Sklaverei, Neumünster 2001, p. 20 med
fodnote 43.
5. Stephen Clissold: Barbary Slaves, 1992, p. 53f.;
Bartholomé und Lucile Bennassar: Les Chrétiens d’Allah.
L’histoire extraordinaire des renégats. XVIe-XVIIe siècle,
Paris 1989, p. 374; Robert C. Davis: Christian Slaves,
Muslim Masters. White Slavery in the Mediterranean, the
Barbary Coast, and Italy, 1500-1800, Houndsmills-New
York 2003, p. 3-26.
6. Jens Riise Kristensen: Barbariet tur retur, København
2003. – Om Algiers historie i det pågældende tidsrum,