Page 20 - Sjæklen2008

20

hans handlemåder og strategier efter hans tilbagevenden til

Amrum.

Huset med den indhegnede have var efter værdien at

dømme temmelig stort. Til indretningen hørte 10 læderbe-

trukne stole, 6 træstole, 2 borde, 2 ure og adskillige „kister”

(der menes klædekister, som dengang tjente til opbevaring af

tøj og andre ting). Hark Nickelsens glasvitrine med skuffer

(„Glasschap mit Schuffen”), der dengang blev takseret til 10

mark, var en særlig luksusgenstand og er stadig bevaret i dag.

I træet er Hark Nickelsens og Marret Harkens initialer ind-

graveret sammen med årstallet 1751. Skabet blev altså frem-

stillet kort efter Hark Nickelsens hjemkomst og svigerfade-

rens død (1750). Af inventarlisten fremgår det, at der blev

opbevaret linned og uldtøj deri. Der fandtes ikke mindre end

fire senge og dertil hørende sengetøj. Til indboet hørte også

rigeligt husgeråd, ligesom der var meget sølvtøj, herunder

smykker, sølvskeer og en tepotte. 15 tallerkner og 7 terriner

af Delft fajance, 11 hvide porcelænskopper, foruden store

mængder af andet køkkentøj, skåle, mælkekander, en kaffe-

mølle, tobaksdåse, tre tekedler, tedåser, fire kaffekander, gry-

der osv. fuldstændiggør kaptajnshusholdningen. Naturligvis

havde Hark Nickelsen også vinglas. Og natpotten manglede

ikke. I huset var der to repræsentative standure.

Til husholdningen hørte kun få kreaturer, men dog det

til dagligdagen fornødne: en hest, to køer, tre får, tre høns

og en hane. Der blev altså ikke drevet egentligt landbrug,

selvom jorden dertil var forhåndenværende. Ejendommen

var vel mest en kapitalinvestering. Kun inden for rammerne

af den normale husholdning blev der drevet en smule land-

brug, og de dertil nødvendige genstande og redskaber fra

leen til møgbøren og svinetruget var til stede. Hertil kom

endnu en bør og to vogne, en gammel og en ny. Der fandtes

de nødvendige redskaber til at fremstille smør og ost i huset,

brygge øl, til at tærske, bage og spinde. Mange tønder og

sække af forskellig størrelse tyder på et rigt forråd (og må-

ske også på tidligere handel). Salt og sæbe, sild og kul var

oplagret.

Af kaptajnens beklædning var endnu lidt bevaret, for-

uden hans enkes tøj. Til enken hørte sikkert de ni „Pay”

(underkjoler til kvindedragten på Amrum

55

), de fleste med

sølvknapper. Med overfrakkerne er det ikke ganske klart,

hvor mange der tilhørte enken. En trekantet hat, seks par

bukser i forskellige farver og forskellige stoffer, fem skjor-

ter („flissen Manneshemden”), og fire parykker har dog med

sikkerhed tilhørt Hark Nickelsen. Han havde også sølvknæ-

spænder, et sølvlommeur, en sølvbeslået kårde og to flint-

bøsser. Om de gamle støvler har vi allerede hørt. En „gam-

mel rejsekuffert” vidner om hans rejser. Til en husholdning

på denne størrelse hører også fire hele, to halve og en kvart

kirkestol, der tilsammen repræsenterede en værdi på 203

mark. Marret Harken efterlod 15 bøger. Som almindeligt i

privathusholdninger på denne tid, var de overvejende af re-

ligiøst indhold.

Afslutning

I det 18. århundrede og begyndelsen af det 19. århundrede

var økonomien på de nordfrisiske øer næsten fuldstændigt

præget af søfarten. Man stak til søs relativt ung. Da søfarten

var et helbredsskadeligt og farligt erhverv, var målet så snart

som muligt at tjene så mange penge, at man kunne slå sig

til ro, og leve resten af sit liv af det opsparede beløb.

56

Man

måtte dermed investere sine penge på en måde, så dette var

muligt. Den søfarende medbragte en betydelig kapital, og

dette havde indflydelse på øens økonomi.

Også Hark Nickelsen stod med dette problem. Heldigvis

Süddorf på Amrum, omkring 1900 (Postkort). Her boede Hark

Nickelsen.