Page 15 - Sjæklen2008

15
brugte de afrikanske handelspartnere til at indfange yder-
ligere slaver, som herefter kunne deltage i den vestindiske
sukkerproduktion, hvoraf man i både Vestindien og Europa
også fremstillede rom. Rom blev dog ikke bragt til Afrika,
hvor man foretrak at handle med den billige brændevin, der
var fremstillet på korn. Denne lukrative trekantshandel blev
forestået af det Vestindisk-Guineiske Kompagni fra 1674,
hvorefter den danske stat overtog besiddelserne i 1755.24
Det var som regel lokale netværk, der bestemte en sø-
mands karriere. Også i Hark Nickelsens tilfælde kan man
se forbindelser mellemAmrum og det Vestindisk-Guineiske
Kompagni. I 1735/36 befandt matrosen Jens Nickelsen sig
om bord på fregatten Jomfruen.25 Også her kunne der være
tale om en amring – faktisk kunne det være Hark Nickelsen
bror, der sammen med ham var faldet i det algierske sla-
veri, og senere slog sig ned i Trondhjem. I 1738 ombord på
Friederica Amalia og i 1740 for det Vestindiske-Guineiske
Kompagni i Vestindien finder vi også en kaptajn Riwert
Richards.26 Der kunne være tale om Ricklef Richards, født
den 3. juli 1701 på Amrum. Richards’ døde i 1748, og
hans svoger på Amrum, Knudt Erken, gav Hark Nickelsen
en fuldmagt til at afhente Richards indestående kontanter
i København. Det drejede sig om hele 375 8-realer.27 Man
kan spørge sig, om Richards havde skaffet Hark Nickelsen
jobbet i Kompagniet. Den fem år yngre Hark Nickelsen kan
i de foregående år have sejlet under ham.
Allerede i 1740 finder vi første gang Hark Nickelsen som
kaptajn om bord på et skib fra det Vestindisk-Guineiske
Kompagnie, fregatten Williamina Galley. 28 I 1746 havde
han byttet skib og var nu kaptajn på fregatten Vesuvius. Der
findes dog kun få oplysninger om hans tidligste sejladser
for det Vestindisk-Guineiske Kompagni. Vesuvius var byg-
get i 1742 i New England og var på 88 læster.29 Skibet var
dermed af mellemstørrelse for denne rute. Veldokumenteret
er Hark Nickelsens sidste rejse i 1748/49. Som et eksempel
skal den derfor beskrives mere detaljeret her. Desværre er
hverken skibsjournaler eller logbøger bevaret, men der fin-
des dog instruktioner, afregninger og breve. Hertil kommer
indførsler i de protokol- og regnskabsbøger, som blev ført
på Christiansborg i Guinea og på St. Thomas. Fra året 1749,
altså umiddelbart efter Hark Nickelsens sidste rejse, er des-
uden et skibsinventar fra Vesuvius bevaret.30
Som handelsvarer tjente især våben, metalvarer, brogede
stoffer, der til tider var indkøbt ved det Asiatiske Kompagni,
samt tobak og brændevin. Mursten tjente ikke kun som
ballast, men også ved byggeriet af forterne i Guinea og
Vestindien. Den 1. maj 1748 forlod Vesuvius København og
tog kurs mod Guinea.
Kompagniets skibe medbragte som regel breve med in-
struktioner til guvernørerne i Christiansborg i Guinea og på
St. Thomas. Kompagniets kaptajner sendte også deres egne
breve og beretninger til kompagniet med de skibe, som de
undervejs traf på med kurs mod København. De fleste af
disse breve er overleveret, da de blev sendt med flere skibe.
Således er vi godt underrettet om Hark Nickelsens rejse. Vi
hører også om hans bevægelser gennem andre kaptajner og
kommandanterne på forterne i Guinea og i Vestindien.
Vesuvius skulle sejle nord om de britiske øer mod Chris-
tiansborg i Guinea og videre til St. Croix eller St. Thomas,
altså den klassiske trekantsrute. Hark Nickelsen skulle gen-
nemføre handel langs den guineiske kyst og aflevere over-
Over skibsfremstillingen på Hark Nickelsens gravsten står: „D.
Brandende Berg”. Billedet skal altså sikkert gengive „Vesuvius”.
Foto: Martin Rheinheimer, 2005.