Page 9 - Sjæklen2008

9
Slaven der blev slavehandler
Af Martin Rheinheimer
Mange danske søfolk fandt i det 17. og 18. århundrede be-
skæftigelse i de handelskompagnier, som blev oprettet af
søfartsnationerne. Handelskompagnierne fik dermed stor
betydning for økonomi og kultur hos befolkningen i de ma-
ritime samfund. Center for Maritime og Regionale Studier
vil over de næste år beskæftige sig med forskellige projek-
ter om handelskompagnierne og deres betydning for vade-
havsregionen. Et eksempel er historien om Hark Nickelsen
(1706-1770), en sømand fra Amrum, der tjente sig rig
om bord på skibene fra det danske Vestindisk-Guineiske
Kompagni. Hark Nickelsens usædvanlige historie handler
om en sømand, der blev slave i Algier og senere selv endte
som slavehandler. Historien kan lære os meget om mulighe-
der og risici i søfarten i det 18. århundrede.
Slave i Algier
Hark Nickelsen stammede fra en sømandsfamilie fra
Amrum.1 Eftersom en skipper eller kaptajn som regel hy-
rede søfolk fra sin hjemegn, brød et skibs undergang ofte
ind som en katastrofe over øen. Dette var Hark Nickelsen
også ramt af. Da briggen Nordstern, som blev ført af fade-
ren Nickels Jensen, på en rejse fra Irland til Trondhjem i ok-
tober 1706 forulykkede, omkom foruden faderen yderligere
syv amringer. Hark Nickelsen, der blev født den 12. oktober
1706, kom aldrig til at kende sin far.
Sømandserhvervet blev udøvet af relativt unge menne-
sker, og deres sociale integration blev sikret gennem ældre
familiemedlemmer eller bekendte, der overtog faderfunk-
tionen for de unge om bord.2 De begyndte som skibsdrenge
og tjente sig langsomt op. Som tolvårig stak Hark Nickelsen
som de fleste jævnaldrende til søs. Seks år senere finder vi
ham om bord på Hoffnung, et skib som hans onkel Oluf
Jensen ejede en halvpart i, mens den anden halvpart tilhørte
skibets kaptajn, Ricklef Flor. Ombord befandt sig desuden
hans ældre bror Jens, og hans fætter Hark Olufs. Yderligere
en sømand kom fra Føhr, og tre andre kom fra Elben (dvs.
fra Holsten, der på dette tidspunkt endnu tilhørte den danske
helstat). Hoffnung sejlede i 1724 fra Nantes til Hamborg for
der at losse sin last.3 Disse farvande burde egentlig være
sikre, men alligevel blev Hoffnung opbragt af en „tyrkisk”
kaper nær Scilly øerne. Dette skete ifølge Hark Olufs’ erin-
dringer den 10. marts, ifølge oplysninger på hans gravsten
den 24. marts og ifølge den tidligste og nærmeste kilde,
en supplik fra Amrum fra året 1724, den 5. april 1724. 4
Besætningen blev solgt som slaver i Algier.
I overensstemmelse med samtidens forståelse, blev
Marokko, Algier, Tunis og Tripoli i tidlig moderne tid be-
tegnet som Barbareskstaterne. Disse stater stod uden for
det vestlige-kristne folkeretsfællesskab. Sørøveriet opfat-
tedes inden for rammerne af jihad. Krigstilstanden med de
vestlige stater gav pirateriet dets formelle legitimering som
det i krig gængse kaperi. Faktisk var babareskstaterne, hvad
angår handelsvarer, krigsmateriel, skibe og arbejdskraft
(slaver), i høj grad økonomisk afhængige af byttet. I den
omtrent 100.000 indbyggere store by Algier, skulle der ef-
ter omtrentlige angivelser fra midten af det 17. århundrede
have været mellem 8.000 og 40.000 slaver. 5 Kaperiet havde
alligevel dog ikke skadet handelslivet i Middelhavet alvor-
ligt, men var i stedet en integreret del heraf.