Page 18 - Sjæklen2008

18
Vesuvius anduvede Christiansborg i Guinea den 14. okto-
ber 1748 og blev losset over de følgende dage. Ifølge den li-
ste, som den stedlige bogholder indførte i sin protokol, hav-
de skibet endnu våben (120 flintbøsser, 6 par pistoler, 200
pund krudt, 464 pund blykugler), metalvarer, piber, tobak,
især dog stoffer, klæder og bomuld om bord, i alt svarende
til en værdi på 7.624 rigsdaler (rdl). Man sendte derefter
både med varer til Ningo, Ada og Quitta, desuden blev der
sendt varer til Fredensborg og solgt der. For dette skulle der
indkøbes slaver og hirse. Det var dog åbenbart vanskeligt
at skaffe tilstrækkeligt med slaver på kort tid. Derfor lånte
man yderligere 12 slaver fra en Mister Hopkins. Den 5. no-
vember kvitterede Hark Nickelsen for 43 mandlige slaver à
96 rigsdaler, 16 kvinder à 64 rdl, 2 kvinder à 56 rdl, 6 dren-
ge à 64 rdl og 2 piger à 56 rdl, i alt altså slaver for en værdi
af 5.760 rdl. Hertil kom de otte mænd og fire kvinder, der
var lånt af englænderen Hopkins, og 20 kasser hirse. Den 7.
november lagde Hark Nickelsen ud med Vesuvius og satte
kurs mod Vestindien. Han havde over 300 slaver ombord på
sit skib, heraf 81 fra fortet Christiansborg. 37
Overfarten til Vestindien var ikke kun hård for slaverne.
I bevarede journaler, som eksempelvis dem fra Fredensborg
fra 1767-69, kan det ses, hvordan sådanne farter gik for sig.
Dødeligheden blandt besætningen var i reglen betydeligt
højere (på Fredensborg næsten en tredjedel) end blandt sla-
verne (på Fredensborg 11 %).38 I alt bragte Hark Nickelsen
252 slaver og fem børn levende til Vestindien. Undervejs
måtte altså omtrent 50 have været omkommet, en sjettedel.
Dermed lå han temmelig præcist på gennemsnittet af andre
overfarter. De 252 slaver var 127 mænd, 55 kvinder, samt
45 drenge og 14 piger. Dertil kom fem børn. Deres værdi
var anslået til tilsammen 25.200 rdl. Skibet havde desuden
som ballast blandt andet 22.500 mursten. I alt blev kapital-
kontoen på kompagniets cirkulerende fond godskrevet med
25.824 rdl. 39 Kaptajnen leverede slaverne på St. Thomas
ved „gouvernementet” (regeringen), som sørgede for deres
videre befordring. Den 7. marts blev 100 slaver „leveret”
fra St. Thomas til St. Croix. Deres værdi blev bogført til
10.094 rdl. 40 Ifølge journalen fra bogholderen på St. Croix
ankom der den 7. marts 100 slaver og to tønder palmeolie
fra Vesuvius. En slave døde på vejen. Den 11. marts blev de
overlevende 99 slaver bortaktioneret for en sum af 14.843
rigsdaler41 – allerede på den korte vej fra St. Thomas til St.
Croix altså en gevinst på 47 %. Naturligvis var der dog i
mellemtiden omkostninger for skib, mandskab og slaver.
Til dette fik Hark Nickelsen regelmæssige bidrag udbetalt.
De resterende slaver blev bortaktioneret den 11. marts for
15.200 rdl.42 Også her er det nøje dokumenteret, hvor me-
get hver enkelt slave blev solgt for – og til hvem. Yderligere
2.243 rdl 10 s kom ind ved en anden auktion den 18. april.43
Efter salget af slaverne måtte lastrummet, hvori sla-
verne havde været transporteret, indrettes til de nye varer.
For tilbagerejsen blev der på St. Thomas især lastet suk-
ker. Indkøbene for Vesuvius er dokumenteret i købmands-
bøgerne fra St. Thomas, desuden løn og præmie for Hark
Nickelsen, hans officerer og mandskab.
Kaptajn, styrmænd og mestre havde en andel af lasten. I
henhold til instruksen havde kaptajnen mellem København
og Guinea for 200 rdl, overstyrmanden for 100 rdl, under-
styrmænd og mestre for hver 50 rdl. De måtte ikke trans-
portere slaver for egen regning, men fik i stedet en præmie
for slaverne.44 Således opnåede Hark Nickelsen den 10. og
12. april at få udbetalt 790 rdl for sin andel af ladning og
præmien („Føhrings og Primie”).45
Hark Nickelsen sejlede formentlig kun tre gange som
kaptajn for det Vestindisk-Guineiske kompagni. Fra rejse
til rejse voksede derved hans andel af fragten og hans ge-
vinst. I 1740 havde han om bord på Williamina Galley haft
1.301 pund brunt sukker og 81 pund bomuld, kun omtrent
5 % af den samlede last.46 På tilbagefarten fra den anden
rejse i september 1747 havde Hark Nickelsen 60 fade brun
sukker (2.500 pund), 6 sække bomuld (114 pund), et fad
kakao, et fad indigo, en pakke tobak og 4 ½ sække kaffe-
bønner om bord. Hertil kom mindre mængder, som tilhørte
overstyrmanden Jens Hansen og andenstyrmanden Cornelis
Petersen.47 Kaptajnen havde dermed en egenandel af lasten
på 10-15 %. Ved sin tredje og sidste rejse investerede Hark
Nickelsen rigtigt meget og fik et gigantisk udbytte. Kaptajn
og officerer tog således 28.701 pund sukker om bord den
29. marts 1749 som deres andel af ladningen, mens mand-