14
København, og i 1666 blev den ubeboede ø St. Thomas i de
små Antiller taget i besiddelse. Trods hård konkurrence fra
englændere, hollændere og franskmænd, og trods epidemi-
er, orkaner og andre genvordigheder lykkedes det danskerne
at etablere sig. I 1671 blev det danske Vestindisk-Guineiske
Kompagni grundlagt, der i 1674 også overtog besiddelserne
fra det Afrikanske Kompagni i Guinea. I 1718 erhvervede
danskerne desuden øen St. Jan, og i 1733 kom St. Croix til.
Disse øer forblev danske, indtil de blev solgt til USA i 1917
(i dag kaldes de U.S. Virgin Islands).
Ganske vist havde Danmark med sine tre små caribiske
øer kun en ganske lille andel i den transatlantiske slavehan-
del,
23
men alligevel var her mange penge at tjene. På planta-
gerne i Caribien lovede sukker, tobak, kakao, kaffe, bomuld
og indigo store gevinster. Til det praktiske arbejde brugte
man afrikanske slaver. Disse blev skaffet i Guinea, som led i
den såkaldte „trekantshandel”. Trekantshandelens funktion
var enkel: man drog fra København med flintebøsser, bræn-
devin og bomuldsstoffer til de danske forter i Guinea, købte
der slaver for de medbragte varer, transporterede slaverne
videre i de samme skibe til de vestindiske kolonier, og førte
derfra en ladning råsukker tilbage til København. Våbnene
Det danske fort Christiansborg i Guinea, nær Accra i nutidens Ghana. Kobberstik fra: Ludewig Ferdinand Römer, Tilforladelig Efterretning
om Kysten Guinea, Kiøbenhavn 1760.
1...,4,5,6,7,8,9,10,11,12,13 15,16,17,18,19,20,21,22,23,24,...192