11
        
        
          Allerede hans samtidige troede ikke helt på, at han var ble-
        
        
          vet ved kristendommen, navnlig da han selv berettede om
        
        
          en pilgrimsrejse til Mekka, hvilket vantro under trussel om
        
        
          dødsstraf ikke måtte gøre.
        
        
          11
        
        
          Undertiden førte allerede efterretningen om, at et skib
        
        
          var kapret, til anstrengelser for at frikøbe („ranzionere”) de
        
        
          tilfangetagne. Slaverne selv forsøgte også gennem breve til
        
        
          familie at gøre opmærksom på deres situation. Den penge-
        
        
          sum, der var nødvendig for frikøbet, var som regel så stor,
        
        
          at søfolkenes familie ikke alene kunne frembringe den. De
        
        
          var derfor henvist til indsamlinger og gaver. I hansestæder-
        
        
          ne blev der allerede i det 17. århundrede oprettet såkaldte
        
        
          „slavekasser”, som skulle frikøbe slaverne. I kongeriget
        
        
          Danmark blev der i begyndelsen af det 18. århundrede ind-
        
        
          ført halvårlige pligtindsamlinger i alle kirker, hvis resultat
        
        
          blev overført til en nyoprettet slavekasse. I 1716 blev denne
        
        
          foranstaltning også indført for hertugdømmerne Slesvig og
        
        
          Holsten, samt grevskabet Oldenborg. Samme år blev der for
        
        
          Danmark og Norge indført en tvangsforsikring, som i 1723
        
        
          også blev indført i Holsten. Herefter måtte hver skipper og
        
        
          styrmand betale en skilling, og hver bådsmand en seksling
        
        
          af hver rigsdalers hyre til slavekassen, hvortil kom afgifter
        
        
          for hver kommercelæst ladning. Mellem 1716 og 1736 lyk-
        
        
          kedes det slavekassen at frikøbe 163 slaver.
        
        
          12
        
        
          Generelt rakte slavekassernes midler kun sjældent til
        
        
          at frikøbe alle slaver. Derfor var der stadig behov for pri-
        
        
          vate indsatser, kollekter og indsamlinger, eller man måtte
        
        
          søge efter andre måder at omgå problemet på. Ud fra ak-
        
        
          terne i Danske Kancelli kan de fejlslagne befrielsesforsøg
        
        
          rekonstrueres. Nickels Flor (kaptajnens bror), Oluf Jensen
        
        
          og andre indbyggere fra Amrum og Føhr skrev umiddelbart
        
        
          efter at være gjort bekendt med kapringen en supplik til det
        
        
          Danske Kancelli og bad om at måtte gennemføre en kol-
        
        
          lekt
        
        
          13
        
        
          ved kirkedørene i Danmark og Norge, for på denne
        
        
          måde at skaffe pengene til at dække frikøbet og tabet af
        
        
          skibet. Slavekassen fremførte i en indstilling, at skibet ikke
        
        
          
            En kaffeskænkers dragt ved deyens hof i Algier. Den blev bragt
          
        
        
          
            med tilbage af den norske slave Christian Børs i 1772, og kan nu
          
        
        
          
            ses på Museet i Bergen (Bergen Museum).