Page 11 - Sjæklen2008

11

Allerede hans samtidige troede ikke helt på, at han var ble-

vet ved kristendommen, navnlig da han selv berettede om

en pilgrimsrejse til Mekka, hvilket vantro under trussel om

dødsstraf ikke måtte gøre.

11

Undertiden førte allerede efterretningen om, at et skib

var kapret, til anstrengelser for at frikøbe („ranzionere”) de

tilfangetagne. Slaverne selv forsøgte også gennem breve til

familie at gøre opmærksom på deres situation. Den penge-

sum, der var nødvendig for frikøbet, var som regel så stor,

at søfolkenes familie ikke alene kunne frembringe den. De

var derfor henvist til indsamlinger og gaver. I hansestæder-

ne blev der allerede i det 17. århundrede oprettet såkaldte

„slavekasser”, som skulle frikøbe slaverne. I kongeriget

Danmark blev der i begyndelsen af det 18. århundrede ind-

ført halvårlige pligtindsamlinger i alle kirker, hvis resultat

blev overført til en nyoprettet slavekasse. I 1716 blev denne

foranstaltning også indført for hertugdømmerne Slesvig og

Holsten, samt grevskabet Oldenborg. Samme år blev der for

Danmark og Norge indført en tvangsforsikring, som i 1723

også blev indført i Holsten. Herefter måtte hver skipper og

styrmand betale en skilling, og hver bådsmand en seksling

af hver rigsdalers hyre til slavekassen, hvortil kom afgifter

for hver kommercelæst ladning. Mellem 1716 og 1736 lyk-

kedes det slavekassen at frikøbe 163 slaver.

12

Generelt rakte slavekassernes midler kun sjældent til

at frikøbe alle slaver. Derfor var der stadig behov for pri-

vate indsatser, kollekter og indsamlinger, eller man måtte

søge efter andre måder at omgå problemet på. Ud fra ak-

terne i Danske Kancelli kan de fejlslagne befrielsesforsøg

rekonstrueres. Nickels Flor (kaptajnens bror), Oluf Jensen

og andre indbyggere fra Amrum og Føhr skrev umiddelbart

efter at være gjort bekendt med kapringen en supplik til det

Danske Kancelli og bad om at måtte gennemføre en kol-

lekt

13

ved kirkedørene i Danmark og Norge, for på denne

måde at skaffe pengene til at dække frikøbet og tabet af

skibet. Slavekassen fremførte i en indstilling, at skibet ikke

En kaffeskænkers dragt ved deyens hof i Algier. Den blev bragt

med tilbage af den norske slave Christian Børs i 1772, og kan nu

ses på Museet i Bergen (Bergen Museum).