Page 24 - Sjæklen2008

24
se også John B. Wolf: The Barbary Coast. Algiers under
the Turks 1500 to 1830, New York-London 1979; Moulay
Belhamissi: Marine et marins d’Alger (1518-1830), 3. opl.,
3 bind, Oran 2003.
7. Rheinheimer: Der fremde Sohn, p. 22.
8. Hark Olufs erindringer udkom først på dansk i 1747,
derefter på tysk i 1751. Derefter udkom utallige eftertryk.
En fuldstændig gengivelse er trykt i: Rheinheimer: Der
fremde Sohn, p. 145-176.
9. Det skrev han selv den 2. august 1761 i et „avertisse-
ment”, som blev tilføjet til de danske nyoplæg af Hark Olufs’
erindringer; jvf. Rheinheimer: Der fremde Sohn, p. 199, fn.
493.
10. Rheinheimer: Der fremde Sohn, 2001, p. 148. – Med
„Stück von Achten” menes spanske 8-Real stykker.
11. Se udførligt i Rheinheimer: Der fremde Sohn, p. 46-53;
Martin Rheinheimer: Hark Olufs’ besynderlige eventyr,
Sjæk'len 2000 , Esbjerg 2001, p. 34-41; Mette Guldberg og
Martin Rheinheimer (red.): Pirater og kristne slaver. En sø-
mands møde med den islamiske kultur i 1700-tallet , Esbjerg
2003.
12. Rheinheimer: Der fremde Sohn, p. 28; Anders Monrad
Møller: Oprettelsen af Slavekommissionen, Handels- og
Søfartsmuseet på Kronborg, Årbog 1998, p. 100-115.
13. Om forløbet af sådan en indsamling før slavekas-
sens indførelse jvf. Martin Rheinheimer: Identität und
Kulturkonflikt. Selbstzeugnisse schleswig-holsteinischer
Sklaven in den Barbareskenstaaten, Historische Zeitschrift
269 (1999), p. 323f.
14. RAK, Danske Kancelli, D 109, supplikprotokol 1724,
nr. 527; jvf. Rheinheimer: Der fremde Sohn, p. 181, fn. 76.
15. Biblioteca Nacional de Portugal (Lissabon): Relaçaõ do
resgate, que por ordem del rey nosso senhor D. Joaõ V. rey
de Portugal, se fez nacidade de Argel pelos padres Redemp-
tores os Prégadores Geraes ..., Lisboa 1726, Lista p. 7. – Om
de portugisiske frikøb, se Isabel M. R. Mendes Drumond
Braga: Entre a Cristandade e o Islão (séculos XV-XVII).
Cativos e Renegados nas Franjas de duas Sociedades em
Confronto, Ceuta 1998.
16. Rheinheimer: Der fremde Sohn, p. 50f.
17. Identiteten kan fastlægges entydigt: I henhold til en
indførelse i den derværende skøde- og panteprotokol, lånte
en kaptajn „Henrich Cornilsen” fra Amrum i 1750 byen
Husum 2.000 rigsdaler (6.000 mark). Det drejer sig om
den selvsamme obligation, som „Hark Nickelsen” ifølge
skifteprotokollen lånte byen Husum i 1750. Det drejer sig
altså om den samme person, der på en gang kaldes Hen-
rich Cornilsen og Hark Nickelsen. Kilder: Landesarchiv
Schleswig-Holstein, Schleswig (LAS), Abt. 185 Nr. 47, p.
229-231; Landsarkivet for Sønderjylland, Aabenraa (LAA),
Retsbetjentarkiver, tillæg 24, f. 230v-236v. – Om de frisisk-
hollandske modstykker, se også Volkert F. Faltings (red.):
Kleine Namenkunde für Amrum und Föhr, Hamburg 1985,
p. 26-28.
18. Jens Nickelsen bosatte sig i 1734 i Trondhjem, og må
altså være frikøbt før dette. Ricklef Flor blev begravet 15.
juni 1746 på Amrum.
19. Rheinheimer: Der fremde Sohn, p. 74-83.
20. Kirkebog for St. Clemens sogn på Amrum, 1770. Kirke-
bøgerne fra Amrum befinder sig i Kirchenkreisarchiv Süd-
tondern i Leck.
21. Stadsarkiv København, Mc 529 (Borgerskabsprotokol
1724-1749), p. 147: „Hendrich Corneliussen fød Amron,
vil være skipper”.
22. Georg Quedens: Inselfriesische Seefahrer in Trondheim,
Nordfriesische Seefahrer in der frühen Neuzeit, red. Robert
Bohn, Amsterdam 1999, p. 45-77.
23. Svend Erik Green-Pedersen: The History of the Danish
Negro Slave Trade, 1733-1807. An Interim Survey Relating
in Particular to its Volume, Structure, Profitability and Abo-
lition, Revue française d’histoire d’Outre-Mer 62 (1975),
p. 196-220; Christian Degn: Die Schimmelmanns im atlan-
tischen Dreieckshandel, Neumünster 1974, p. 127.
24. Degn: op. cit., 1974, p. 32-42, 119-155; Dieter Loh-
meier: Sklaven – Zucker – Rum. Dänemark und Schleswig-
Holstein im Atlantischen Dreieckshandel, Heide 1994. Fra
midten af det 18. århundrede aftog trekanthandelsens betyd-
ning. Man sejlede nu direkte til Vestindien; se Erik Gøbel,
Den danske besejling af Vestindien og Guinea 1671-1838,
Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, Årbog 1991, p. 45.