22
        
        
          Marsken. Her ordnede han tilsyneladende sine forhold, da
        
        
          han var syg og forudså sin død (i kirkebogen står i dødsregi-
        
        
          steret, at han havde været febersyg siden sidste december).
        
        
          Påfaldende ved disse store pengeanbringelser er den
        
        
          ringe spredning. Skyldneren måtte være fuldstændig sik-
        
        
          ker, når man lånte ham så store beløb, og dermed gjorde sin
        
        
          fremtidige eksistens afhængig heraf. Foruden denne lang-
        
        
          fristede pengeanbringelse havde Hark Nickelsen og senere
        
        
          hans enke en række udeståender på Amrum. Det drejede sig
        
        
          om mindre og middelstore kreditter, som de havde givet.
        
        
          Ved de fleste forbliver det uklart, hvor længe de løb, og en-
        
        
          kelte havde Marret Harken først givet i de sidste år. Hark
        
        
          Nickelsen og Marret Harken havde altså på Amrum givet et
        
        
          stort antal af mindre, mest uformelle udlån. Påfaldende er
        
        
          det, at det største blev givet til Marrets nevø Lorenz Harken,
        
        
          Hark Olufs’ søn, og det var tydeligvis ikke dokumenteret
        
        
          gennem et skyldnerbrev eller en indførelse i regnskabsbo-
        
        
          gen. Det drejede sig her nu engang om et medlem af fa-
        
        
          milien (og kommende arving), som man hjalp. De fleste af
        
        
          disse udeståender var for små – og til tider for usikre – til at
        
        
          kunne fungere som pengeanbringelse. I stedet skabte de et
        
        
          netværk af afhængigheder i naboskabet. Påfaldende mange
        
        
          udlån blev givet i Süddorf, altså den landsby, hvor Hark
        
        
          Nickelsen og Marret boede. Marret udbyggede tydeligvis
        
        
          disse netværk yderligere efter Hark Nickelsens død, idet
        
        
          mange udeståender opstod først i de sidste år. Andre stod
        
        
          dog allerede fra Hark Nickelsens tid. Man kan altså ikke
        
        
          sige, at Marret bare var mindre god til at omgås penge.
        
        
          Tilførslen af søfolkenes penge førte tydeligvis til en
        
        
          overmætning af kapitalmarkederne på de nordfrisiske øer.
        
        
          854 mark og 9 skilling – efter datidens forhold et meget
        
        
          stort beløb – havde Hark Nickelsens enke endog i rede pen-
        
        
          ge. Dertil kom ved hendes død kontante tilbagebetalinger på
        
        
          855 mark fra skyldnere, tilsammen altså 1.709 mark, 9 skil-
        
        
          ling i kontanter. Ikke kun Hark Nickelsens enke havde store
        
        
          mængder kontanter i huset. Således havde også Drefs Jacobs
        
        
          i 1765 af en samlet formue på 1.190 mark ikke mindre end
        
        
          
            Hark Nickelsens gravsten på kirkegården på Amrum. Foto: Martin
          
        
        
          
            Rheinheimer, 2007.