Page 163 - Sjæklen2003

Under februarstormfloden i 1825 omkom alene på de
nordfrisiske halliger 74 mennesker, og yderligere 234 for-
lod efterfølgende halligerne - et samlet befolkningstab på
omkring en tredjedel. Tabel 2 viser, hvordan vadehavsøen
Hooge i løbet af århundredet blev mindre og mindre og der-
med kunne tilbyde færre og færre mennesker et livsgrund-
lag. Først i det 20. århundrede voksede øen igen noget ved
aflejring på østsiden. Efter 1825 blev især halligernes ver-
den til en del af den offentlige bevidsthed om et truet land-
skab, og denne opfattelse prægede hele resten af det 19. år-
hundrede 42. Der opstod en halligromantik inden for littera-
tur og maleri. Generelt blev oplevelsen af stormfloderne
årsag til en forklaring af den frisiske kultur. Malere som
Oluf Braren (1787-1839), Christian Carl Magnussen (1821-
1896), Carl Ludwig Jessen (1833-1917), Hans-Peter Fed-
dersen (1848-1941) og Ludwig Dettmann (1865-1944)
udtrykte naiv lettroenhed, kærlighed, håb og disses forbin-
dende kraft.
Under indflydelse af romantikken vågnede også interes-
sen for det frisiske sprog i første halvdel af det 19. århun-
drede. Det var i det nordfrisiske område aldrig blevet til et
skriftsprog og tjente kun til mundtlig kommunikation i det
familiære og landsbymæssige nærområde, medens plattysk,
der især efter det 19. århundrede blev afløst af højtysk, blev
benyttet ved kommunikation uden for lokalområdet og som
kirkesprog. Derudover blev dansk eller sønderjysk benyttet
i nogle områder, f.eks. på Sild. På Eiderstedt, Nordstrand og
Pellworm var frisisk allerede blevet fortrængt af plattysk i
det 17. århundrede. I 1855 skal der i Nordfrisland i alt sta-
dig have været 30.000 frisisk talende mennesker. I 1840’erne
fremstod den første spire af en frisisk bevægelse med udgi-
velsen af Christian Feddersens skrift Fünf Worte an die Nord-
friesen (Fem ord til Nordfriserne) i 1845. Heri opfordrede
han sine landsmænd: Tal hovedsageligt frisisk i hjemmet,
forsøg at skrive frisisk; lad den ene frisiske egn meddele sig
på frisisk til den anden, således at alle frisere forstår hin-
anden og at sprogets almindeligt forståede dialekter kan
blive et bånd, der slynger sig om alle medlemmer af folket .
Feddersen anvendte i høj grad stormflodernes symbolik.
Således kaldte han kapitel 1: Byg et dige mod den øde-
163
Frisisk bondekone med kyse og foldede hænder, malet af Carl
Ludwig Jessen 1870. Museumsberg Flensburg