Page 154 - Sjæklen2003

også indflydelse på historieskrivningen og den klassiske

filosofi, især Platons. En lignende mytisk opfattelse af ver-

den havde kelterne, de germanske, de nordiske og de slavi-

ske folk. Profane historiske begivenheder blev i myterne

knyttet sammen med den religiøse verden, og der blev skabt

en identitet af religiøs og profan erfaring hinsides tid. Navn-

lig i naturen føltes virkningen af den numinøse magt. Storm-

floderne blev opfattet mytisk ikke mindst fordi, der i kraft

af deres natur ligger en gentagelse i dem, som hen over ti-

den skaber identitet. Den bibelske syndflod fungerede i

denne forstand som mytisk urflod, hvorved oprindelseshi-

storien

(arché

14

)

- i dette tilfælde den af Gud iværksatte

straffedom over menneskene i form af en altudslukkende

stormflod - gentog sig selv i stormflodernes regelmæssig-

hed. I hver eneste store stormflod oplevede menneskene

således, i mytisk forstand, syndfloden. Ud fra erfaringer og

beretninger krystalliserede sig en eskatologisk frygt.

Stormfloden Allerheiligenflut i 1570 blev på træsnit gen-

givet som syndfloden med Noahs ark. Anders Andersen

Spandet, der oplevede stormfloden i 1634 i Ribe, beskrev

den i sine optegnelser som en

forfærdelig storm- oc synd-

flod

og opsummerede, idet han direkte henviste til Noahs

frelse:

Gud fader stil nu din vrede for din søns død og pine

skyld, oc hans hellig oc kostelig navn være med oss, som os

overblevne haver bevaret, som med Noe har været i arken,

hand kand fri oc frelse, hvad hand vil, Amen, Amen!

15

.

Henvisningen til syndfloden kunne endnu i den nyere tid

forklare katastrofens kontingens som straf for menneskenes

synder. Netop i den religiøst stærkt bevægelige tid efter

reformationen, blev stormfloderne ofte tydet som syndflo-

der. I denne forstand kaldte krønikeskriveren Anton Heim-

reich fra Nordstrand stormfloden i 1634 for en

landfordær-

velig syndflod

16

,

og selv Leeghwater, der dog var ingeniør,

mente:

Det så ud, som om der havde været en syndflod

17

.

Teologisk bestod der dog et problem, idet Gud efter synd-

floden havde indgået en pagt med Noah om, at der ikke vil-

le komme nogen ny syndflod. Regnbuen var symbolet på

denne pagt:

Når jeg samler skyer over jorden og buen kom-

mer til syne i skyerne, da husker jeg på min pagt med jer og

alle levende væsener, alt levende; vandet skal aldrig mere

blive til en vandflod, der ødelægger alt levende. Når buen

viser sig i skyerne, vil jeg se den og huske på den evige pagt,

som er mellem Gud og alle levende væsener, alt levende på

jorden

18

. Når stormfloderne altså blev forbundet med synd-

floden, var dette kun en mytisk deltagelse i urfloden; urflo-

den selv var frigjort fra tiden. På grund af forbindelsen med

syndfloden kunne regnbuen, som jo egentlig symboliserede

pagten med Gud

efter

syndfloden, blive til et varsel (

prodi-

gium

), som bebudede en stormflod. Således skrev Hermann

Hamelmann 1599 i krøniken Oldenburgisch Chronicon om

stormfloden den 25. september 1597:

Formodentlig er den-

ne indtrængen af vand gennem de tre regnbuer... som set

den 21. juli ved Ellens... blevet profeteret og varslet tidlige-

re

19

.

Dertil kom, at stormfloden også tjente som et tegn, der

kunne varsle om større begivenheder som jordens under-

gang, krig eller monarkens død

20

. Den udgjorde et tilbud om

omvendelse, og præsterne reagerede hurtigt og inden for den

aktuelle sammenhæng på katastrofen. Jordisk rigdoms for-

154

Allerhelgens-stormfloden i 1570, fremstillet som syndfloden med

Noahs ark. Træsnit fra: Thiebolt Berger, Jammerliche und er-

schröckliche Zeitung ausz Niderland, Strasbourg 1571.