dere som en relikt i den moderne psyke
        
        
          4
        
        
          . Ændringer i tænke-
        
        
          måde og opfattelse har ført til, at elementer i den historiske
        
        
          tænkemåde (myten er i modsætning hertil ahistorisk i sin
        
        
          struktur) og naturvidenskaberne også efterhånden er indfø-
        
        
          jet. Således befinder opfattelsen af erindringsstederne sig i
        
        
          en permanent proces af omfortolkning, som følger samfun-
        
        
          dets og den enkeltes udvikling og behov. Det gælder her om
        
        
          at spore denne proces.
        
        
          I det følgende undersøges det, hvordan stormfloderne
        
        
          udviklede sig til et »erindringssted« og hvilke udviklinger
        
        
          og processer, der spillede en rolle i forbindelse hermed.
        
        
          Specielt drejer det sig om, hvilke funktioner et erindrings-
        
        
          sted har ved udviklingen af en regional identitet, og hvad
        
        
          der bidrager til dens udvikling. Stormfloden tjener mig i
        
        
          denne henseende som et alment billede på den regionale
        
        
          identitets struktur, funktion og virkemåde. Stormfloder var
        
        
          og er naturligvis ikke identitetsskabende på samme måde
        
        
          for alle mennesker i kystnære områder, tværtimod må man
        
        
          her differentiere. For mig drejer det sig også mindre om
        
        
          hvordan enkeltpersoner opfatter deres regionale identitet
        
        
          5
        
        
          ,
        
        
          end hvordan et identitetsmønster er opstået og udviklet -
        
        
          netop et erindringssted - som den enkelte
        
        
          
            kan
          
        
        
          men ikke
        
        
          
            skal
          
        
        
          betjene sig af. Hvert enkelt erindringssted er således et til-
        
        
          bud, hvis symbolske kraft udgør dets tiltrækningskraft.
        
        
          Stormfloderne er kun ét erindringssted ved siden af andre,
        
        
          og først ved den særlige regionale kombination og mang-
        
        
          foldighed af erindringssteder konstituerer den regionale i-
        
        
          dentitet sig i sin fulde kompleksitet.
        
        
          Samfundet stiller roller og mønstre til rådighed for det
        
        
          enkelte menneske, som det på den ene eller anden måde til-
        
        
          passer sig, og som det helt eller delvist gør til sine egne.
        
        
          Derved overtager mennesket værdier, fortolkninger, hand-
        
        
          lings- og følelsesforbilleder, som på én gang hjælper det
        
        
          med at organisere sin personlighed og med at finde en indre
        
        
          kontinuitet i sine indstillinger, følelser og handlinger. Indi-
        
        
          viduel identitet opstår på baggrund af den specifikke kom-
        
        
          bination af forskellige mønstre. Fra et psykologisk synspunkt
        
        
          er identitet den indre overensstemmelse med mønstrene; og
        
        
          dannelse af identitet er den proces, der fører til, at mønstre-
        
        
          ne overtages. Såvel antal og art af tilbudte identiteter som
        
        
          også formen for overtagelse og dennes senere foranderlig-
        
        
          hed kan variere i forskellige samfund, sociale lag og histo-
        
        
          riske perioder
        
        
          6
        
        
          .
        
        
          I middelalderen og den nyere tid blev disse mønstre legi-
        
        
          timeret af Gud, og mennesker behøvede derfor ikke at sæt-
        
        
          te spørgsmålstegn ved dem. Tilsvarende spillede formalise-
        
        
          rede ritualer en større rolle ved dannelsen af identitet, end
        
        
          det er tilfældet i dag. Den ydre kulturelle forskel, afgræns-
        
        
          ningen over for andre trossamfund eller islam, begrundede
        
        
          en fælles identitet for det kristne fællesskab. Allerede i det
        
        
          18. århundrede var dette koncept imidlertid revnet, og det
        
        
          blev sværere at opbygge en fast identitet på det gamle
        
        
          grundlag
        
        
          7
        
        
          . Oplysningstiden stillede spørgsmålstegn ved Gud
        
        
          som identitetsskabende magt og tvang mennesket tilbage til
        
        
          sig selv. Livet levedes ikke længere i vished om det hinsi-
        
        
          des. Tværtimod udsletter døden personen for evigt. Den
        
        
          søgen efter identitet, som kendetegner det moderne menne-
        
        
          ske, ligger derfor også dybt i længslen efter at sejre over
        
        
          døden, at finde noget, der strækker ud over døden. Sådanne
        
        
          behov kommer også til udtryk både i Karl Marx’s klasse-
        
        
          kampideologi og Friedrich Nietzsches overmennesketeori.
        
        
          Mennesket måtte nu selv skaffe sig en egen identitet. Re-
        
        
          ligiøse eller konfessionelle identitetstilbud blev i det 19.
        
        
          århundrede under disse omstændigheder erstattet af natio-
        
        
          nalisme eller social klasse. I denne proces havde udviklin-
        
        
          gen af nye myter gennem erindringssteder, der  konstituere-
        
        
          de en nation eller social klasse, en vigtig plads. I Tyskland
        
        
          har nationalsocialismen helt bevidst gjort brug af myten.
        
        
          Man behøver kun at tænke på den ledende titel på Alfred
        
        
          Rosenbergs
        
        
          
            Der Mythus des 20. Jahrhunderts
          
        
        
          (1930). Myte-
        
        
          dannelsen om stormfloderne hører ligeledes til i denne sam-
        
        
          menhæng. Kampen mod døden (så absolut også den enkel-
        
        
          tes død) fandt i kampen mod havet et mytisk udtryk.
        
        
          I det følgende undersøger jeg tre aspekter nærmere, som
        
        
          har haft afgørende indflydelse på opfattelsen af forskellige
        
        
          historiske epoker: den mytiske opfattelse af stormfloderne,
        
        
          der som moraliserende forklaring slog ned som en straf fra
        
        
          Gud; den fra historiografien stammende reduktion til enkel-
        
        
          te alvorlige skadevoldende stormfloder og sammenknytnin-
        
        
          gen af tab af land med disse; den i det 19. århundrede gen-
        
        
          152