Page 152 - Sjæklen2003

dere som en relikt i den moderne psyke

4

. Ændringer i tænke-

måde og opfattelse har ført til, at elementer i den historiske

tænkemåde (myten er i modsætning hertil ahistorisk i sin

struktur) og naturvidenskaberne også efterhånden er indfø-

jet. Således befinder opfattelsen af erindringsstederne sig i

en permanent proces af omfortolkning, som følger samfun-

dets og den enkeltes udvikling og behov. Det gælder her om

at spore denne proces.

I det følgende undersøges det, hvordan stormfloderne

udviklede sig til et »erindringssted« og hvilke udviklinger

og processer, der spillede en rolle i forbindelse hermed.

Specielt drejer det sig om, hvilke funktioner et erindrings-

sted har ved udviklingen af en regional identitet, og hvad

der bidrager til dens udvikling. Stormfloden tjener mig i

denne henseende som et alment billede på den regionale

identitets struktur, funktion og virkemåde. Stormfloder var

og er naturligvis ikke identitetsskabende på samme måde

for alle mennesker i kystnære områder, tværtimod må man

her differentiere. For mig drejer det sig også mindre om

hvordan enkeltpersoner opfatter deres regionale identitet

5

,

end hvordan et identitetsmønster er opstået og udviklet -

netop et erindringssted - som den enkelte

kan

men ikke

skal

betjene sig af. Hvert enkelt erindringssted er således et til-

bud, hvis symbolske kraft udgør dets tiltrækningskraft.

Stormfloderne er kun ét erindringssted ved siden af andre,

og først ved den særlige regionale kombination og mang-

foldighed af erindringssteder konstituerer den regionale i-

dentitet sig i sin fulde kompleksitet.

Samfundet stiller roller og mønstre til rådighed for det

enkelte menneske, som det på den ene eller anden måde til-

passer sig, og som det helt eller delvist gør til sine egne.

Derved overtager mennesket værdier, fortolkninger, hand-

lings- og følelsesforbilleder, som på én gang hjælper det

med at organisere sin personlighed og med at finde en indre

kontinuitet i sine indstillinger, følelser og handlinger. Indi-

viduel identitet opstår på baggrund af den specifikke kom-

bination af forskellige mønstre. Fra et psykologisk synspunkt

er identitet den indre overensstemmelse med mønstrene; og

dannelse af identitet er den proces, der fører til, at mønstre-

ne overtages. Såvel antal og art af tilbudte identiteter som

også formen for overtagelse og dennes senere foranderlig-

hed kan variere i forskellige samfund, sociale lag og histo-

riske perioder

6

.

I middelalderen og den nyere tid blev disse mønstre legi-

timeret af Gud, og mennesker behøvede derfor ikke at sæt-

te spørgsmålstegn ved dem. Tilsvarende spillede formalise-

rede ritualer en større rolle ved dannelsen af identitet, end

det er tilfældet i dag. Den ydre kulturelle forskel, afgræns-

ningen over for andre trossamfund eller islam, begrundede

en fælles identitet for det kristne fællesskab. Allerede i det

18. århundrede var dette koncept imidlertid revnet, og det

blev sværere at opbygge en fast identitet på det gamle

grundlag

7

. Oplysningstiden stillede spørgsmålstegn ved Gud

som identitetsskabende magt og tvang mennesket tilbage til

sig selv. Livet levedes ikke længere i vished om det hinsi-

des. Tværtimod udsletter døden personen for evigt. Den

søgen efter identitet, som kendetegner det moderne menne-

ske, ligger derfor også dybt i længslen efter at sejre over

døden, at finde noget, der strækker ud over døden. Sådanne

behov kommer også til udtryk både i Karl Marx’s klasse-

kampideologi og Friedrich Nietzsches overmennesketeori.

Mennesket måtte nu selv skaffe sig en egen identitet. Re-

ligiøse eller konfessionelle identitetstilbud blev i det 19.

århundrede under disse omstændigheder erstattet af natio-

nalisme eller social klasse. I denne proces havde udviklin-

gen af nye myter gennem erindringssteder, der konstituere-

de en nation eller social klasse, en vigtig plads. I Tyskland

har nationalsocialismen helt bevidst gjort brug af myten.

Man behøver kun at tænke på den ledende titel på Alfred

Rosenbergs

Der Mythus des 20. Jahrhunderts

(1930). Myte-

dannelsen om stormfloderne hører ligeledes til i denne sam-

menhæng. Kampen mod døden (så absolut også den enkel-

tes død) fandt i kampen mod havet et mytisk udtryk.

I det følgende undersøger jeg tre aspekter nærmere, som

har haft afgørende indflydelse på opfattelsen af forskellige

historiske epoker: den mytiske opfattelse af stormfloderne,

der som moraliserende forklaring slog ned som en straf fra

Gud; den fra historiografien stammende reduktion til enkel-

te alvorlige skadevoldende stormfloder og sammenknytnin-

gen af tab af land med disse; den i det 19. århundrede gen-

152