Page 151 - Sjæklen2003

151

Stormfloden som myte

Kampen mod havet og menneskets søgen efter identitet

Af Martin Rheinheimer

Vesterhavet hører til de egne i den nordlige hemisfære, hvor

storme optræder med den største hyppighed og styrke. På

kyststrækningen mellem Belgien og Danmark har stormflo-

der været et hyppigt fænomen så langt tilbage, som erin-

dringen rækker. I de forskellige historiske perioder opstod

en række mønstre for fortolkning og bearbejdning af storm-

floderne. Disse mønstre videreudviklede og forbandt sig.

Hver for sig bidrog de til en mytisering af stormfloderne,

hvorved myten blev stadigt mere kompleks. Gamle mytiske

forestillinger blev omfortolket og sekulariseret; af og til lig-

ger de i skjult form til grund for selv moderne videnskabe-

lige forklaringer. Frem til i dag virker stormfloderne altså

som et regionalt og nationalt erindringssted og bidrager til

skabelsen af identitet.

Erindringssted og identitet

Stormfloder har siden middelalderen optaget megen plads i

krønikerne fra kystområderne. Land- og rejsebeskrivelser

fra den nyere tid beretter ligeledes indgående om stormflo-

der, og de bliver skildret af såvel bønder som borgere i om-

rådet i private optegnelser, der ellers frem for alt indeholder

familiære og økonomiske oplysninger. Selv i nutiden bliver

de tematiseret i stormflodssøjler, dokumentarprogrammer og

spillefilm.

Erfaringer fra stormfloderne har lagret sig dybt i den kol-

lektive bevidsthed hos de mennesker, der bor i de kystnære

områder og bidrager i væsentlig grad til deres regionale i-

dentitet. De har i dag en funktion som »erindringssted«

(

lieu de mémoire, Erinnerungsort

). Sådanne erindringsste-

der kan ifølge Etienne François og Hagen Schulzes defini-

tion

lige så godt være af materiel som immateriel art. De

omfatter bl.a. både reelle og mytiske skikkelser og begiven-

heder, bygninger og mindesteder, institutioner og begreber,

bøger og kunstværker - i vor tids sprogbrug kan man tale

om »ikoner«. Det er steder, der fungerer som kilde til erin-

dring, ikke på grund af deres materielle konkrete form, men

på grund af deres symbolske funktion. Det drejer sig om

steder og begivenheder, der igennem generationer har fun-

geret som krystalliseringspunkter for den kollektive erin-

dring og identitet - krystalliseringspunkter, som ligger for-

ankret i samfundsmæssig, kulturel og politisk skik og brug

og som forandrer sig efterhånden som den måde de opfat-

tes, tilegnes, anvendes og overføres på ændrer sig

1

. Erin-

dringssteder frembyder derfor en naturlig nøgle til forståel-

se af såvel national som regional identitet.

Medens region og regionalhistorie i den nyere forskning

nyder forholdsvis stor popularitet, er de faktorer, der ligger

til grund for dannelsen af en regional identitet og dennes

funktion kun udforsket i ringe grad. Der findes frem for alt

sammenlignende undersøgelser over økonomiske, sociale,

kulturelle, administrative og politiske strukturers indflydel-

se; men hvordan den fælles erfaring

2

bundfældes i en fælles

mentalitetsstruktur og hvilke faktorer, der spiller en rolle i

denne forbindelse, har hidtil næsten ikke været undersøgt.

For at forstå, hvad et erindringssted er, er det vigtigt at

inddrage forandringer i opfattelse og mentalitet. Netop i

erindringssteder lever langvarige mentale strukturer

(lon-

gue durée)

i form af en mytisk forståelse

3

videre den dag i

dag. Disse hører egentlig til antikkens og middelalderens

tænkemåde, men via erindringsstedet lever de så at sige vi-