Page 168 - Sjæklen2003

Endnu i dag lever myten lokalt i stormflodsmærkerne,
enkle markeringer, brædder eller søjler, på hvilke den høje-
ste vandstand markeres i kystnære byer. De blev ofte først
rejst i det 19. eller 20. århundrede, som f.eks. i Ribe og på
Mandø. Stormfloden i 1634 er den ældste stormflod, der er
registreret og som langt den højeste. Om højden på storm-
floden i 1634 er autentisk, må på grund af den tidsmæssige
afstand forblive tvivlsomt, sikkert er det imidlertid, at den
på denne måde får en funktion som arché. I Ribe Domkir-
ke findes et stormflodsmærke fra 1634, den blev dog, så vidt
man ved, først indmejslet længe efter at stormfloden fandt
sted. Et bræt, der nok er blevet anbragt i første halvdel af
det 19. århundrede, viser på Skibbro 19 i Ribe fra øverst til
nederst stormfloderne i 1634, 1839, 1825, 1911, 1852, 1909,
1904 og 1881. Da man i 1920 rejste en repræsentativ storm-
flodssøjle, blev disse markeringer (med undtagelse af den
nederste fra 1881) overtaget. På Mandø blev der i 1959
ligeledes rejst en stormflodssøjle; på denne er stormfloder-
ne i 1634, 1981, 1976, 1928, 1911, 1909, 1968, 1923 og
1936 markeret53. Andre mærker findes f.eks. i Wyk på Föhr,
i Tönning og i Husum. På stormflodssøjlen i Husum er
stormfloderne i 1634 og 1362 de laveste, mens de aktuelle
stormfloder i 1976, 1962 og 1981 er de højeste (hvorfra
man har kendskab til vandstanden fra 1362 må forblive en
gåde, da Husum på tidspunktet for stormfloden kun bestod
af et par enkelte huse og først begyndte sit opsving efter
stormfloden).
Også museerne holder historien i live. Således viser Det
168
Stormflodsmærker på Skibbro i Ribe. Til venstre en træliste fra første halvdel af det 19. århundrede, til højre stormflodssøjlen fra
omkring 1920. Foto: Martin Rheinheimer