Page 170 - Sjæklen2003

i en regional historie, som samtidig iagttager og synliggør
deres særegenheder. Således bliver identificeringen af regi-
on og nation mulig. På denne måde integrerer regionale
erindringssteder region og nation. Regionen (delen) bliver
til en konstituerende del af nationen (det hele), og dermed
udelukkes en eventuel regional selvstændig udvikling, f.eks.
en egen frisisk nationalstatslig udvikling, ja, en integration
af f.eks. hollænderne, som deler deres erfaring med storm-
floderne, bliver mulig (og jo også forfulgt af storgermanske
propagandister på vejen ind i det tredje rige). Derfor blev
nordfriserne først på et sent tidspunkt indrømmet en afvi-
gende egen identitet: i 1965 blev det Nordfrisiske Institut i
Bredstedt til pleje af frisisk sprog og kultur grundlagt, og
først i 1990 opnåede nordfriserne i den slesvig-holstenske
delstatsforfatning officielt status som et selvstændigt natio-
nalt mindretal.
Ved analysen af myten bør det imidlertid ikke glemmes,
at der ikke kun findes stormfloden som myte, en fortolk-
ning, der undertiden fjerner sig fra realiteterne og som kan
bruges som instrument til forskellige formål, men netop
også selve den realitet, der ligger til grund for myten:
stormfloder, som truede Nordsøkysterne og i løbet af århun-
dreder igen og igen har krævet mange ofre. Uden en sådan
realitet ville myten om stormfloderne heller ikke findes.
Noter
1. Etienne François/Hagen Schulze (red.), Deutsche Erin-
nerungsorte (München 2001), bd. 1, s. 17f. Vedrørende be-
grebet »erindringssted« sml. også Pierre Nora (red.), Les
lieux de mémoire, 7 bind (Paris 1986-1992). For kommen-
tarer til denne artikel takker jeg Mette Guldberg, Manfred
Jakubowski-Tiessen, Anna Lund Jepsen og Klaus-Joachim
Lorenzen-Schmidt. Sml. den mere udførlige tyske version:
Martin Rheinheimer, Mythos Sturmflut. Der Kampf gegen
das Meer und die Suche nach Identität, i: Demokratische
Geschichte 15 (2003), s. 9-58.
2. Erfaringsaspektet fra historieforskningen er først i den
allerseneste tid taget i betragtning; sml. Paul Münch (red.):
»Erfahrung« als Kategorie der Frühneuzeitgeschichte
(München 2001). Vedr. erfaring og fortolkning af stormflo-
der især Manfred Jakubowski-Tiessen, Sturmflut 1717. Die
Bewältigung einer Naturkatastrophe in der Frühen Neuzeit
(München 1992); samme, Gotteszorn und Meereswüten.
Deutungen von Sturmfluten vom 16. bis 19. Jahrhundert, i:
Dieter Groh / Michael Kempe/Franz Mauelshagen (red.),
Naturkatastrophen. Beiträge zu ihrer Deutung, Wahrneh-
mung und Darstellung in Text und Bild von der Antike bis
ins 20. Jahrhundert (Tübingen 2003), s. 101-118; Raingard
Eßer, Fear of Water and Floods in the Low Countries, i:
William G. Naphy/Penny Roberts (red.), Fear in Early
Modern Society (Manchester/New York 1997), s. 62-77;
samme, »Ein sonderlich und erschröcklich Wasserflut«.
Desaster-Management in der Frühen Neuzeit, i: Paul Münch
(red.), »Erfahrung« als Kategorie der Frühneuzeitge-
schichte (München 2001), s. 217-227.
3. Jeg bruger begrebet »Myte« i samme betydning som Kurt
Hübner, Die Wahrheit des Mythos (München 1985).
4. Sml. Konrad Köstlin, Relikte: Die Gleichzeitigkeit des
Ungleichzeitigen, i: Kieler Blätter zur Volkskunde 5 (1973),
s. 135-157.
170
Mindesmærket Dusenddüwelswarf ved Hemmingstedt på et gam-
melt postkort. Martin Rheinheimers samling